Af - 24/02-16 17:25; Opdateret: 24/02-16 17:38

Kærlighed i luften - folk står i kø for at gifte sigKærlighed i luften - folk står i kø for at gifte sig

Københavns Rådhus havde fuldt hus med par, der kom ind fra gaden for at blive gift på skuddag. 'Vi har sat rekord fra morgenstuden' lyder det fra kulturborgmesteren.

Pernille Bisbo og Anders Fasting sagde ja til hinanden på Rådhuset på årets skuddag. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Hvide rosenblade, buketter og stearinlys.

Københavns Rådhus satte onsdag rammerne for de mange nygifte par, der var kommet ind fra gaden for at sige ja til hinanden.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Det er jo helt fantastisk, det er overvældende med så mange glade par, der kommer ind og bliver viet i dag på skuddagen, siger giftefoged på Københavns Rådhus Gitte Hedebroe, da metroxpress møder hende på trappen på vej hen for at gifte de fremmødte par.

LÆS OGSÅ: Københavns Rådhus vil vie spontane par på skuddag

Et af parrene der var mødt op for at blive straksviet på Rådhuset var 39-årige Pernille Bisbo og 38-årige Anders Fasting fra Farum. De valgte at blive gift på skuddag for at erklære deres kærlighed til hinanden og samtidig fejre, at det er Pernilles fødselsdag.

Hør det glade nygifte par i videoen øverst i artiklen.

Pernille Bisbo og Anders Fasting ude foran Københavns Rådhus.

Pernille og Anders er dog langt fra de eneste, der har sagt ja til hinanden på årets skuddag.

- Vi har sat rekord på formiddagen. Sidste gang vi havde rekord var den 12.12.2012, og der var der 69 på hele dagen, der valgte at blive viet, nu har vi allerede her klokken 12 nået 60, der har henvendt sig, lyder det fra kultur- og fritidsborgmester fra Dansk Folkeparti, Carl Christian Ebbesen.

Han har selv stået for at vie mange af de fremmødte par og spår, at man inden dagen er omme har sendt mere end 100 nygifte par afsted.

Hør hele interviewet med Carl Christian Ebbesen, kultur- og fritidsborgmester (DF) herunder.

Det var både unge og ældre par med lange og korte forhold, som var mødt op på Rådhuset for at gifte sig. Nogle par havde også holdt sig til traditionen om, at kvinder kan fri på skuddag.

Det gjorde Louise Jensen på 27 år til sin mand Carsten Hou Møller.

- Louise spurgte mig i går, om vi ikke skulle blive gift i dag, og det sagde jeg selvfølgelig ja til, fortæller en glad Carsten Hou Møller, der synes, at det var sejt, at Louise tog modet til sig og friede.

Louise Jensen og Carsten Hou Møller på Rådhuset kort før de siger ja til hinanden.

LÆS OGSÅ: Rikke friede på forsiden af metroxpress: Sådan reagerede Brian

Giftefoged Gitte Hedebroe er glad for, at flere kvinder i dag frier til deres kærester.

- Det er jo skønt, at der er så mange kvinder, der har taget initiativ til at falde på knæ for deres udkårne. Der er er fest, romantik og kærlighed i luften her på Rådhuset.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress