Af - 06/11-15 08:40

Nu strømmer børnene igen til den lokale folkeskoleNu strømmer børnene igen til den lokale folkeskole

Flere og flere børn i København starter i de folkeskoler, de bor tættest på. Det er et udtryk for, at skolernes ry er blevet bedre, siger ekspert.

storybild

Flere og flere børn fra Københavns Kommune bliver indskrevet på den folkeskole, de bor tættest på. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Lige nu står tusindvis af forældre over for det vigtige valg at beslutte, hvor deres børn næste år skal begynde i skole. Og chancerne for, at de vælger den lokale folkeskole, er store.

På fem år er andelen af københavnske børn, der bliver indskrevet på distriktsskolerne – den folkeskole, man bor nærmest og har krav på at blive optaget i – steget fra 48 til 58 procent.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Tendensen kommer efter, at Københavns Kommune i de seneste år har brugt milliarder på at renovere og bygge nye skoler og forbedre det faglige niveau. Og det har i den grad hjulpet.

LÆS OGSÅ: 14-årige Marius pjækker for at købe eftertragtet tøj

- Folkeskolerne i København har fået et bedre ry, end man havde for år tilbage. De er især blevet gode til at formidle deres resultater med nye indsatser som integration og faglighed, og dermed får de bragt sig selv i spil, siger Folkeskole-ekspert Andreas Rasch-Christensen fra Via University College.

Han fremhæver, at forældrenes lokale valg også skyldes, at skolekammeraterne er tæt på, og at logistikken på de travle morgener bliver mindre besværlig.

LÆS OGSÅ: Hver femte folkeskolelærer har ikke en læreruddannelse

Tallene begejstrer overborgmester Frank Jensen (S), der ser folkeskolens ve og vel som sin fornemste opgave:

- Fagligheden og kvaliteten er steget, og det betyder, at distriktsskolen nu vender tilbage, som det naturlige valg. Det er vigtigt, fordi lokalområdet er ens 'hood'. Det giver en god ballast for børn at vokse op i de trygge lokale rammer, hvor man kender hver en hinkesten.

LÆS OGSÅ: Hver tredje folkeskole bryder lov om mobning

Tilstrømningen til den lokale folkeskole kommer primært fra andre folkeskoler. Således er det stadig tre af fire børn, der går i folkeskolen. Det samme tal, som for 10 år siden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress