Af Ritzau - 09/11-16 20:52; Opdateret: 09/11-16 21:04

Skud affyret i København - en person ramtSkud affyret i København - en person ramt

En person er blevet ramt af skud i København onsdag aften.

storybild

Skyderiet fandt sted på Røde Mellemvej, som lige nu er spærret af politiet. (Billede: Google Maps)

Der har onsdag aften været skyderi i København på Røde Mellemvej ved en kiosk. Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Moll.

Den første melding er, at en person skal være tilskadekommen og kørt på skadestuen. Personen er formentlig ramt i armen, oplyser vagtchefen.

Røde Mellemvej er blevet spærret i begge retninger fra Peder Lykkes Vej til Sundbygårdsvej.

Anmeldelsen om skyderiet kom klokken 20.07. Politiet arbejder lige nu på stedet og er i gang med at klarlægge omstændighederne.

Det er stadig uklart, om der har været en eller flere gerningsmænd, og hvad motivet kunne være.

Hvor mange skud, der er blevet afgivet, har politiet heller ikke overblik over endnu. Men Henrik Moll fortæller, at meldingen lyder på omkring ti skud.

På grund af politiets arbejde derude standsede Metroen ikke ved DR Byen, oplyste Metroen på Twitter. Det drejede sig dog kun om en periode på omkring fem minutter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress