Af - 07/01-16 08:44; Opdateret: 07/01-16 11:58

Pressede herberger sender hjemløse ud i kuldenPressede herberger sender hjemløse ud i kulden

Den bidende kulde skaber trængsel på byens herberger, hvor især udenlandske hjemløse nogle nætter må gå forgæves.

storybild

(Billede: Polfoto/Panduro Jens/Arkiv)

Livet som hjemløs er for tiden en iskold affære, og derfor er der ekstra meget rift om sengepladserne på de københavnske herberger, viser en rundringning foretaget af metroxpress.

- Alle vores 70 sengepladser er fuldt belagt for tiden, og der er også ekstra pres på vores natcafé, hvor man kan overnatte på en madras på gulvet, fortæller Britta Lindqvist, forstander på Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Hun forklarer, at man ofte må henvise til de såkaldte nødherberger, når der ikke er pladser nok. Men også her oplever man en stigende trængsel, fortæller Sofie Weinreich, projektleder på Blå Kors’ nødherberg Café GRACE på indre Nørrebro.

- Der er desværre dage, hvor vi ikke har nok pladser. Eksempelvis måtte vi forleden afvise ti personer. Det er barskt, siger hun og tilføjer, at alternativet er en nat på gaden.

- Der er kun få andre nødherberger, vi kan henvise til. Men også de er ofte fuldt belagt, siger hun.

Også i Aarhus er de pressede på byens herberger. Læs mere om det her.

LÆS OGSÅ: 'Book en hjemløs' - dansk app vil hjælpe dig med det du ikke selv gider

Ifølge Sofie Weinreich er det primært de udenlandske hjemløse, der må tilbringe natten på gaden, fordi de - i modsætning til de danske hjemløse - ikke kan benytte sig af offentlige herberger, men kun nødherbergerne.

- Hvis vi har en ekstra sovepose, giver vi den til dem. Men lige nu er det så koldt, at man ikke kan sove udenfor uden at fryse halvt ihjel. Så ofte går de bare rundt og holder sig vågne, til vi åbner igen om morgenen. Eller også forsøger de at finde et sted, hvor de kan krybe i læ og holde varmen natten over, siger hun.

Ifølge den seneste hjemløseoptælling fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), findes der 1.562 hjemløse i Københavns Kommune.


LÆS OGSÅ: Hjemløse og hipstere: Istedgade har skrevet en bog om Istedgade

LÆS OGSÅ: Sej pige: 12-årig samler 1000 jakker til hjemløse

LÆS OGSÅ: Minister efter kritik: Hjemløse-penge kommer tidligere næste år

LÆS OGSÅ: Rådmand raser: Hjemløse-herberg kommer alt for sent

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress