Af - 17/08-16 11:36; Opdateret: 17/08-16 12:39

Før udskældt drukfest gik galt: Gymnasieelever blev opfordret til hård drukFør udskældt drukfest gik galt: Gymnasieelever blev opfordret til hård druk

Deltagerne til gymnasielevers udskældte fest i Dyrehaven blev på Facebook opfordret til at drikke sig i hegnet.

storybild

Festen i Ulvedalene i Dyrehaven efterlod massive mængder skrald, som Naturstyrelsen skal bruge masser af mandetimer på at rydde op. Billedet her er fra en tidligere fest tilbage i 2013. (Billede: Naturstyrelsen)

Ligger du inde med oplysninger eller billeder fra festen i fredags? Så hører vi meget gerne fra dig. Send os dit tip på amb@mx.dk.

- Mød op stiv!

Sådan lød en af spillereglerne på Facebook forud for den omdiskuterede gymnasie-drukfest sidste fredag i Ulvedalene Dyrehaven nord for København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Her var op mod 8000 unge samlet for at fejre skolestarten på de københavnske og nordsjællandske gymnasier og byde de nye 1.g'ere velkommen.

LÆS OGSÅ: Ni unge indlagt efter vild drukfest i Dyrehaven: - Vi har ikke oplevet noget lignende

For ni unge gik det dog grueligt galt under de festlige strabadser. På grund af for meget alkohol måtte de hentes af ambulancer og køres til børnemodtagelsen på Herlev Hospital. Flere af de unge var således i livsfare og måtte i respirator.

16-årige Magnus, der var med til festen, endte med en promille på 4,0 og en tur i respirator. Læs historien HER.

Allerede inden festen var der dog lagt op til hæmningsløs druk. Det fremgår af flere events på Facebook, hvor de unge kunne trykke deltag.

LÆS OGSÅ: 16-årige Magnus blev lagt i respirator efter vild drukfest: Havde promille på 4,0

I den ene invitation, der hedder 'Den Officielle Puttevelkomst- Velkomstfest for nye gymnasieelever', beskrives blandt andet et sæt spilleregler for festen, som gennem de senere år har vokset sig større og større i forhold til antallet af unge deltagere.

- Snup en øl eller to, tusch og en put (en ny gymnasielev, red.) derhjemme fra !, lyder den første regel, hvor 'tuscher' er en reference til en tradition, hvor de unge tegner hinanden i hovedet.

De efterfølgende spilleregler lyder således i eventet:

- Tag de søde putter i hånden og hiv dem med i dyrehaven !

- Drik dig i hegnet - Og et eller andet med tuscher ?

- Hvad der sker efter dette - kan kun promillen fortælle!

- Mød op stiv - Vi skal byde putterne velkommen med manér !

LÆS OGSÅ: Gymnasieelever storsviner til 'puttefest' i skoven - Nu forstærkes indsats

Fuckin' meget ølstafet
Det druk-opfordrende Facebook-opslag står dog ikke alene. I et andet Facebook-event med et lignende navn, der er blevet delt med 9000 personer på Facebook, kan man blandt andet læse, at festen byder på 'fuckin' meget ølstafet'.

- Denne dag byder på en masse glade grin, store smil på læben, tidlige gymnasie flirts og fuckin' meget ølstaffet - Du har helt sikkert hørt om putte-velkomsten i dyrehaven
fra sidste år, det er altid sjovt!

LÆS OGSÅ: Ungt par dyrker oralsex i Dyrehaven

Hospital i chok
På Herlev og Gentofte Hospital, hvor ni fordrukne unge fredag blev indlagt, opfordrer man de unge til at tænke sig om og tage vare på sig selv, når de fester.

- Vi er chokerede over at se så mange unge være så svært påvirkede. Flere unge var reelt livstruede. Vi har ikke oplevet noget lignende tidligere. Set med vores sundhedsprofessionelle øjne vil vi derfor opfordre til dialog både hjemme hos forældrene og på gymnasierne og skolerne med de unge om, hvordan de tager vare på sig selv til fester, siger Jan Toftholm, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.

LÆS OGSÅ: Technofester i skoven er gået amok: Nu siger Aarhus Kommune stop

Han fortæller, hospitalet i en periode måtte lukke for børnemodtagelsen og omdirigere patienter til andre hospitaler. Han oplyser desuden, at alle ni unge blev udskrevet igen lørdag morgen, og Herlev og Gentofte Hospital nu er i færd med at underrette de unges hjemkommuner om episoden.

Ligger du inde med oplysninger om festen og de unge? Så hører vi meget gerne fra dig. Send os dit tip på amb@mx.dk.

LÆS OGSÅ: Tidligere arrangør: Derfor er technofesterne i skoven gået over gevind

LÆS OGSÅ: Steve skrev seddel til sig selv, inden han tog på druk - læs hvad han svarede senere den aften

LÆS OGSÅ: 6 nemme råd: Sådan undgår du at bruge hele din løn på druk i aften

LÆS OGSÅ: SMUKFEST-GALLERI: Nøgenhed, druk og klamme toiletter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress