Af - 20/08-15 11:12; Opdateret: 20/08-15 11:39

TV: Her ligger unge tre døgn i kø for et par skoTV: Her ligger unge tre døgn i kø for et par sko

Allerede tidligt i går morges begyndte en større gruppe unge at lægge sig i kø til hypede sneaks.

Både i København og Aarhus har man siden i går morges kunnet opleve køer af unge teenagere foran den populære tøj- og skobutik Wood Wood.

Årsagen er sneaker-skoen, Adidas Yeezy 350 Boost, der er designet af den amerikanske stjernerapper Kanye West, og på lørdag sættes til salg i en kulsort udgave herhjemme.

- Vi gør det, fordi de er vildt sjældne, og fordi Kanye har lavet dem. Det er ham der, sætter moden for os, og så er de jo vildt fede i sort, fortæller 18-årige Frederik Lind fra Helsingør.

Se tv-indslag fra køen ude foran Wood Wood i København øverst i artiklen!

Tidlig tirsdag morgen lagde han og vennen Silas Weien sig i kø foran butikken Wood Wood. De er nu nummer 15 og 16 i køen og dermed sikre på at få fingrene i et par af de über-hypede og eftertragtede sneaks.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Mange ældre samler på urer eller frimærker. For os er det sneaks, lyder det fra drengene, der ligesom en række af de andre unge i køen åbent erkender, at de pjækker fra skole for at få fat i skoene.

- Vi er kun lige startet op igen i gymnasiet efter ferien. Så det går nok, lyder det ærlige svar fra drengene.

LÆS OGSÅ: Unge scorer kassen på at handle med sjældne sneaks

14-årige Oscar Charmig og 15-årige Sebastian Storgaard var de første i køen hos Wood Wood i Aarhus, da de smækkede campingstolene op tirsdag klokken 17.00. De glæder sig over at være forrest i køen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det er fedt at være de første, der får skoene i hænderne, og så er det rart, at man kan være sikker på, at den rigtige størrelse er der, siger Oscar Charmig, mens de begge fortæller, at det er på grund af det begrænsede oplag og Kanye West som designer, at de vil have fat i et par.

Hos Wood Wood er det langt fra første gang, man oplever unge, der sidder længe i kø for et par sjældne sko. Også tidligere på året har unge campet i dagevis, når en ny sneaker-model fra samarbejdet mellem rapperen og Adidas er blevet lanceret i butikken.

LÆS OGSÅ: Hyrede hjemløs – har nu firdoblet sin investering

Ifølge Wood Wood's medstifter og designer, Brian Jensen, er den massive interesse udtryk for, at sneakerkulturen aldrig har været større blandt de danske unge.

- Jeg finder det stadig dybt fascinerende, at de gider ligge så længe for et par sko. Det virker jo helt overdrevet. Men det er nok bare et udtryk for de unges forbrugerkultur, siger Brian Jensen, der godt er klar over, at flere af de unge i køen nok skulker fra skole.

- Men det er jo ikke vores opgave at kontrollere de unge. Det synes, jeg ville ude af proportion og en glidebane, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan binder du dine snørebånd på to sekunder. BUM.

Wood Wood har i alt 36 par af den sorte Yeezy 350 Boost-model til salg. 20 af dem vil blive solgt i København og resten i Aarhus. Prisen kommer til at ligge på 1600 kroner, oplyser butikken.

I København sælges skoene også i butikkerne Norse, Naked og Footlocker, hvor der ligeledes er kø. Mens det er relativt almindeligt i København, er det mere nyt, at folk ligger i kø i det jyske.

- Hvor det tidligere var noget, vi primært oplevede i København, ser vi det nu også i Aarhus. Det er bevis på, at sneakerkulturen for alvor har bidt sig fast blandt de unge i de store byer, siger Brian Jensen fra Wood Wood.


LÆS OGSÅ: Pose med luft fra koncert sælges til absurd høj pris

LÆS OGSÅ: TV: Unge venter 70 timer i kulden på et par nye sneakers

LÆS OGSÅ: TV: - Vi er de nye Citybois!

LÆS OGSÅ: TV: Se hvad der sker når man beder en stor popstjerne om at synge Tinder-profiler

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress