Af - 31/05-16 17:44; Opdateret: 01/06-16 15:58

Sikkerheden under Distortion bliver skærpetSikkerheden under Distortion bliver skærpet

Den generelle frygt for terroranslag og andre voldelige handlinger betyder forhøjet sikkerhedsniveau under dette års Distortion.

storybild

Både sikkerhedspersonale og politi vil under dette års Distortion være særligt opmærksomme på eventuelle uromagere. (Billede: Scanpix)

Terroranslagene, som inden for de seneste halvandet år har ramt Paris, Bruxelles og København, er medvirkende til, at sikkerhedsniveauet under dette års Distortion har fået et nøk op.

Over for metroxpress fortæller festivalens sikkerhedschef, Nels Panum, at man i forbindelse med forberedelserne blandt andet har fokuseret på nye grupperinger i det kriminelle miljø og generelt haft fokus på risikoen for voldelige handlinger.

Og som et nyt sikkerhedstiltag har Distortion i år bedt om hjælp fra organisationen Event Safety, der normalt står for sikkerheden på Grøn Koncert. Det ekstra sikkerhedspersonale er primært tiltænkt en rolle på Distortion Ø på Refshaleøen, når festivalen rykker derud fredag, men vil også være repræsenteret under gadefesterne.

LÆS OGSÅ: Distortion-gæster kan glæde sig til billigere burgers



- Alle Event-vagterne har gennemgået et kursusforløb i at spotte handlinger eller adfærd, der falder uden for normalbilledet på gaden, og de vil med det samme alarmere de relevante myndigheder, i så fald noget mistænkeligt observeres, fortæller Nels Panum.

Han understreger, at den store sikkerhedsudfordring under Distortion primært ligger under gadefesterne onsdag og torsdag.

- Ved koncerter på et lukket område som ved Distortion Ø på Refshaleøen, kan man med visitation sikre, at folk ikke bærer våben ind på festivalpladsen. Denne form for visitation kan ikke foretages til gadefesterne. Her skulle alle, inden de forlader deres hjem, undersøges for våben og våbenligende genstande. Og det er ikke muligt, siger Nels Panum.

LÆS OGSÅ: Ny prognose ændrer alt: Sådan bliver festvejret

Ifølge Henrik Møller Jakobsen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi og ansvarlig for politiets kommandorum under Distortion, er beredskabet under festivalen i år ikke hævet, men kører på samme høje niveau, som det blev sat op til, efter terrorangrebet i hovedstaden den 14. februar.

- Det er klart, at med begivenheder, hvor der er mange mennesker samlet som ved Distortion, er man nødt til at prøve at tænke på, hvordan man kan sørge for, at det ikke giver anledning til noget grimt. Og det har vi selvfølgelig forskellige politimæssige taktikker til, siger Henrik Møller Jakobsen og understreger, at trusselsbilledet under Distortion stadig kan nå at ændre sig:

LÆS OGSÅ: Optur: Distortions kæmpe gadefest fortsætter i 2017

- Jo tættere vi kommer på en begivenhed, jo skarpere bliver de trusselsvurderinger, vi får. Det er ligesom med fodboldkampe, hvis der kommer nogle grimme supportere med. Det ved vi først, når vi kommer hen omkring det tidspunkt, hvor billetterne er ved at være solgt. Så jo tættere på, vi kommer en begivenhed, jo mere ved vi.

Metroxpress dækker hele Distortion intensivt! Har du et godt tip, som vi bør se nærmere på, eller har du taget et genialt billede eller en video? Send det til os på rave@mx.dk.

LÆS OGSÅ: Distortion Ø: Her er årets 9 scener, nye artister og sceneværter

LÆS OGSÅ: Debatten raser: Distortion i samarbejde med Uber

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress