Af - 25/02-16 15:03; Opdateret: 25/02-16 15:47

Se kortet: Her er det i fremtiden slut med gratis parkeringSe kortet: Her er det i fremtiden slut med gratis parkering

Københavns kommune indfører betalingsparkering i tre nye områder. Det skal være slut med gratis parkering til pendlere og de nye regler forventes at træde i kraft fra marts 2017.

Bildstrecke im Grossformat »

De gule områder er Københavns kommende beatlingsparkeringszoner. De skal træde i kraft fra 1. marts 2017.

Har du nydt godt af gratis parkering i Valby, Nordvest eller på Østerbro, så er de søde ugenerede parkeringstider snart forbi.

Mandag sagde Miljø- og Teknikudvalget nemlig ja til et forslag om at tilføje en ny 'gul zone' til betalingsområdet. Zonen kommer til at tilstøde den nuværende blå zone, og strækker sig fra Nørrebro til Østerbro og Valby.

LÆS OGSÅ: Færre holder ulovligt på handicappladser

Timeprisen for parkering i den gule zone bliver 9 kroner i dag- og aftentimerne og 2 kroner om natten. For beboere bliver der en årlig licensaftale.

- Hensigten er at få færre pendlere til at tage bilen til København for så at tage bus, tog eller metro videre ind til arbejdspladsen. Bilen må de gerne parkere langt uden for København. Det skal gerne skabe mere plads til beboerne i området og mindre trængsel i København, skriver Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, til metroxpress.

Morten Kabell afviser at tiltaget bare er til for at gøre livet surt for de pendlere der bare prøver at passe deres arbejde.

- De mennesker, som kører til København i deres bil hver dag, gør livet surt for den nødvendige trafik på Københavns veje for ikke at tale om alle de mennesker, som skal udsættes for støj- og luftforurening.

LÆS OGSÅ: Se den lange liste: Her er Danmarks værste parkeringer

Men det argument køber jurist i Forenede Danske Motorejere, Dennis Lange ikke.

- Der er ikke nogen pendlere, der tager bilen for sjovs skyld. Det er et nødvendigt onde, når man ikke bor klods op ad en s-togstation. Og vi tror ikke på, at det her løser problemet. Vi skubber det i stedet bare ud til det næste betalingsfri område, siger han.

LÆS OGSÅ: Skal følge loven: Her strammer man reglerne for parkering

Istedet peger Dennis Lange på, at Park 'n' Ride-løsninger, hvor pendlere kan parkere i et anlæg lige ved en at byens s-togstation, og fortsætte vejen til arbejdet med tog, kan være en mulighed.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress