Af - 08/04-15 14:55; Opdateret: 08/04-15 15:33

København skyder stor anti-voldtægtskampagne i gangKøbenhavn skyder stor anti-voldtægtskampagne i gang

Voldtægt er kriminelt - uanset om den, der har været udsat for overgrebet, har flirtet, klædt sig sexet eller drukket for meget, lyder budskabet i ny kampagne.

storybild

Foto af kampagne-materiale. (Billede: Pressefoto)

Langt de fleste seksuelle overgreb sker blandt personer, der kender hinanden i forvejen. Men kun i hver tiende tilfælde bliver forbrydelsen anmeldt, viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd.

Netop derfor lancerer Københavns Kommune i denne uge en anti-voldtægtskampagne mod såkaldt 'victim blaming' i samarbejde med Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb og Københavns Politi.

LÆS OGSÅ: Dom faldet i sag om grov voldtægt på Amager

Formålet er, at flere voldtægtsramte får mod på at henvende sig til politiet og Center for Seksuelle Overgreb.

- Vi vil gerne tage et ansvar for ofrene og forsøge at ændre på nogle af de ting, der forhindrer folk i at anmelde et overgreb, siger Charlotte Lund, der er medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune for Enhedslisten, der oprindelig står bag kampagne-initiativet.

LÆS OGSÅ: Så mange unge har fantaseret om voldtægt

Et vigtigt formål med kampagnen er netop at bearbejde københavnernes holdning til, at voldtægt skulle være selvforskyldt, hvilket også kaldes ’victim blaming’.

Ifølge en ny Voxmeter-måling lavet for Amnesty Danmark, mener hver syvende dansker, at voldtægt er selvforskyldt.

- Mange er bange for, at andre ikke vil tro på dem, og de frygter at blive mødt med bebrejdelser fra omverdenen. Så for mange unge - og voksne for den sags skyld - kan der gå lang tid, før de fortæller til det til nogen, fortæller Anne Bruun Blauert, der er specialkonsulent for Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, hvor man i 2012-2013 modtog omkring 520 kvinder fra hovedstads-området, der havde været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.

LÆS OGSÅ: Ung blogger klistrer sine bind op i bybilledet med feministiske slogans

Foruden at nå den brede offentlighed og bearbejde holdninger, ønsker kampagnen specifikt at nå unge mellem 15 og 25 år, da problemet er særligt stort blandt denne aldersgruppe.

LÆS OGSÅ: 16-årig pige faldt i søvn i taxa: Vågnede op, da hun blev voldtaget

Via plakater, flush ads, postkort/GoCards og en række andre kampagneelementer, kommer budskabet ud til københavnerne på busser, skoler, ungdomsuddannelser/tekniske skoler, Borgerservicecentre, biblioteker, pressen, caféer, fitnesscentre og på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Kvinde anmelder ekskæreste for voldtægt i eget hjem

LÆS OGSÅ: Emma blev ramt af 'hævnporno': Nu viser hun verden sine egne nøgenbilleder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress