Af - 18/08-16 09:34; Opdateret: 18/08-16 13:23

Ida ville ikke have sin 'f**** til offentlig skue': Nu er hun politianmeldt for hærværkIda ville ikke have sin 'f**** til offentlig skue': Nu er hun politianmeldt for hærværk

Fotografen Mathilde Grafström har nu politianmeldt den 22-årige model, fordi hun har streget fotografens nøgenbilleder af hende over med tusch.

Bildstrecke im Grossformat »

Fotografen Mathilde Grafström, der står bag udstillingen “Female Beauty - nøgenhed i det offentlige rum”, har politianmeldt den 22-årige model Ida Sørensen for hærværk.

Det oplyser Mathilde Grafström i en pressemeddelelse.

Metroxpress har tidligere beskrevet, at Ida Sørensen vil have Mathilde Grafström til at fjerne en serie nøgenfotos af hende, der indgår i en udstilling på Nytorv i indre København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Udstillingen skal ifølge fotograf Mathilde Grafström sætte fokus på kvinders selvbillede og ægte skønhed. Men Ida Sørensen føler de krænker hendes blufærdighed, da man kan se hendes kønsdele på dem.

LÆS OGSÅ: 22-årige Ida: Jeg er ked af at have min f*sse til offentlig skue

Fotograf Mathilde Grafström har dog fremført, at hun og Ida Sørensen har indgået en skriftlig kontrakt, som giver hende tilladelse til at udstille billederne, men at hun er parat til at fjerne dem, såfremt den 22-årige model selv betaler for, at der kan komme nye op.

Ida Sørensen, der føler sig bondefanget, har siden hen allieret sig med en advokat, som har taget indledende retslige skridt. I frustration og afmagt har hun desuden valgt at strege billederne af sin udstillede krop på Nytorv over med sort tusch, selvom hun godt ved, at det er hærværk.

Artiklen fortsætter under billederne!

Billederne af Ida Sørensen indgår i en collage med en række ucensurerede billeder på fire gange seks centimeter. Fotografierne i collagen går tættere på kvindekroppen, end nogle af de større fotos i udstillingen. I nogle tilfælde er der direkte udsyn til modellernes kønsdele.

Billederne af Ida Sørensen indgår i en collage. Den 22-årige model har siden hen streget dem over med sort tusch.

Hærværket har nu fået fotograf Mathilde Grafström til at politianmelde Ida Sørensen.

- Det har været en svær beslutning, for jeg ønsker virkelig ikke at gøre Ida fortræd, og jeg er rigtig ked af at være nødt til at gøre det. Jeg har de seneste dage opfordret Ida til at trække sin sag imod mig tilbage, og indgå i dialog med mig, for at finde en mindelig løsning. Men det har Ida ikke villet, skriver Mathilde Grafström i en pressemeddelelse sendt til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Mathildes nøgenfotos måtte ikke hænge i København: Nu prøver hun igen

Mathilde Grafström mener, at Ida Sørensen med sine udtalelser til medierne, har vist, at hun ikke har respekt for den skriftlige aftale, de har indgået, om at billederne tilhører hende.

Hun fremhæver desuden, at Ida Sørensen slet ikke fortryder det hærværk, hun indrømmer at have begået mod kunstudstillingen.

- Hun har allerede ved flere lejligheder indrømmet at have overtegnet mit værk med hundredvis af sorte tuschstreger, og siden denne indrømmelse er der også blevet skåret i mine billeder med en kniv, skriver Mathilde Grafström, der i sin mail til pressen har vedhæftet en række billeder, som dokumenterer skaderne på også de fotografier, som ikke er af Ida Sørensen.

Artiklen fortsætter under billederne!

Der er også blevt skåret kniv og prikket hul i flere af Mathilde Grafströms billeder. Hun har nu bedt politiet undersøge, om det også er Ida Sørensen, der står bag det nye hærværk.

Mathilde Grafström har også oplevet hærværk på flere af hendes andre billeder, hvor der er skrevet henover med sort tusch.

Hun har bedt politiet om at undersøge, om det også er Ida der står bag det nye hærværk.

- Uden respekt for landets love, uden respekt for mit arbejde som kunstner og for mit værk, og med det hærværk hun nu har gjort, kan der ikke være nogen dialog – uanset at det er dialog jeg helst vil, skriver Mathilde Grafström.

LÆS OGSÅ: Mathildes billeder for frække til København: Censureret af politiet

Ifølge en mail til Københavns Politi, som Mathilde Grafström har fremsendt til Metroxpress, politianmelder fotografen foruden hærværk også Ida Sørensen for skade på omdømme og overtrædelse af markedsføringsloven.

- Står det til mig kommer Ida til at betale erstatning for den skade hun har forvoldt mig og min kunst. Jeg vil derfor også via min advokat fremsætte erstatningskrav til Ida. Etik eller ej, medfølelse eller ej, så skal Ida ikke have lov til at ødelægge min kunstudstilling, som jeg har brugt 3 år af mit liv på at skabe. Jeg er kommet langt og har arbejdet hårdt for det, og det skal Ida altså ikke have lov at ødelægge, lyder det fra fotografen.

Metroxpress har været i forbindelse med politianmeldelsen kontaktet Ida Sørensen. Men hun ønsker ikke at udtale sig til pressen, siger hun.


LÆS OGSÅ: Tatovør fra Vanløse misbrugt: Min krop blev solgt på Converse-sko

LÆS OGSÅ: Han laver sexdukker af børn: - Jeg er en kunstner og en helt

LÆS OGSÅ: Ny udstilling: Vennebøger skal vise fællestræk mellem danskere og flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress