Af - 30/08-16 11:45

Enhedslisten kalder minister i samråd: - Det er en katastrofeEnhedslisten kalder minister i samråd: - Det er en katastrofe

Pernille Skipper mener, at regeringens SU-plan er katastrofal for det danske samfund.

Bildstrecke im Grossformat »

Enhedslisten vil kalde uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs i samråd, efter regeringen plan for besparelser på SU'en blev fremlagt tirsdag.

Regeringen lægger op til et markant opgør med det SU-system, vi kender i dag. I fremtiden skal de studerende nemlig betale halvdelen af SU'en tilbage, hvis det står til Lars Løkke Rasmussen.


Men det vil være en katastrofal beslutning, advarer Enhedslistens Pernille Skipper, der vil kalde uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs i samråd.

- Det er en uddannelsesmæssig katastrofe. Det er en enorm forringelse af SU'en. Uddannelse skal være for alle også dem, der kommer fra en familie, som ikke har mange penge gemt under madrassen. Hvis uddannelse også skal være for kasseassistentens og den ufaglærte arbejders børn, så skal vi have et ordenligt SU-system, siger Pernille Skipper til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Unge bruger hele SU’en på husleje

Hun mener, at besparelserne vil betyde, at færre gennemfører og at det kun bliver overklassens børn, der får en uddannelse.

- I Norge, hvor der er lån i stedet for SU, ser man, at det er børn af ufaglærte, der falder fra. Derfor vil det med al sandsynlighed betyde, at børn af de, som ikke har en akademisk uddannelse, vil få en ringere chance for at få en uddannelse i Danmark, og der vil være færre der gennemfører i det hele taget.

- Der er ikke pres på
Omlægningen af systemet begrundes af Lars Løkke Rasmussen med, at SU-systemet er under pres. Men det er Pernille Skipper ikke enig i.

- Det er noget vrøvl, når Løkke siger, at der er pres på. Det handler om politisk prioritering. Løkke er på jagt efter finansiering til sine skattelettelser - og det er at dele gaver ud til de i vores samfund, der i forvejen har meget, siger Pernille Skipper og forsætter:

- Og så vil han gøre det gennem et SU-system, som er en af de afgørende faktorer for, at vi får mange, der kommer i gennem. Det er samfundsøkonomisk en rigtig, rigtig dårlig idé.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil spare 140 millioner på uddannelse

LÆS OGSÅ: Ekspert: SU-lån gør norske studerende hurtigere færdige

LÆS OGSÅ: Udgiften til SU er eksploderet på ti år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress