Af - 28/06-16 17:57

Mads Holger: Derfor skal du holde dig væk fra RoskildeMads Holger: Derfor skal du holde dig væk fra Roskilde

Mads Holger sætter pris på de finere ting i livet, og det indebærer ingenlunde en safarirejse til de venstreorienteredes naturlige habitat, Roskilde Festival.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Simon Læssøe)

Metroxpress har taget kontakt til Mads Holger, der har listet en række grunde op til, at du bør holde dig langt væk fra smatten på Dyrskuepladsen. Og endnu vigtigere, lade være med at læse om den.

Den 38-årige forfatter, debattør og tidligere konservative folketingskandidat har ikke meget til overs for hverken festivalsgængere eller de 2000 journalister, der indtager Roskilde i denne uge.

Her følger opsangen til dig, der tror, at der er nye oplevelser at hente på Roskilde 2016.

Jamen først og fremmest vil jeg sige, at jeg ser med stor begejstring på, at en masse mennesker er af sted og more sig i en uges tid. Det skal være dem vel undt. Roskilde Festivalen er bestemt ikke noget for mig, men der skal være noget for enhver smag.

Dertil kommer, at Roskilde Festivalen som kulturarrangement udmærker sig ved rent faktisk også at være en sund forretning. Almindeligvis har vi jo her til lands tradition for, at alt, hvad der angår guitarrock, fadøl og en lidt hærgende stemning, finansieres af det offentlige. Når det så er sagt, er der dog også en ting, som irriterer mig, og det er, at vi gennem en hel uge stort set ikke skal læse om andet end det cirkus. Alt, hvad der kan krybe og gå, af sekundajournalister er sendt af sted til denne årlige branchefest.

LÆS OGSÅ: LISTE: 11 støjgener der burde forbydes i storbyen

Det handler naturligvis ikke om, at der er nogle interessante historier, som de skal dække, men derimod om, at de skal drikke fadøl og have det rigtigt venstreorienteret med hinanden. Imidlertid kan dette kun retfærdiggøres blot en lille smule, hvis så også de plastrer medierne til med de samme ligegyldige historier.

Det begynder typisk allerede i vinteren, når programmet præsenteres, for så er der en eller anden vred kvinde med ringe i ansigtet, der på Politiken sætter sig ned og tæller op, at der igen i år er for få kvindelige musikanter. Så er hun sur (det var hun nok i forvejen), og så har vi den første historie. Ingen ville utvivlsomt opdage, hvis man bare publicerede de samme historier som fra de foregående år. Så skal vi siden se 23-årige Nillers tissemand, når han har vundet det årlige nøgenløb i mudderet.

Igen ville absolut ingen opdage, hvis man bare publicerede historien fra sidste år. End ikke Niller, der i sin brandert næppe ville kunne genkende sin egen tissemand. Så skal Ekstra Bladet ud for at finde dagens Roskildebabe, og så skal vi se billeder af en eller anden Udgårds Lone fra Løgstør, der skal fortælle, hvorfor hun har fået tatoveret ”YOLO” på sine solskoldede og psoriasisramte patter.

Intet er for småt, og bestemt heller ikke dem. I år kunne Ekstra Bladet så også rapportere, at festivalen aflyttede alle telefoner og SMS-beskeder, men det var åbenlyst løgn og et PR-stunt, hvilket vi alle vidste, og selv hvis ikke ville det tage en lødig journalist ca. et minut at researche sig frem til, at dette hverken er muligt eller lovligt, men hvad pokker, når det er Roskilde Festivalen smider vi den da bare på forsiden med det samme.

LÆS OGSÅ: TV: Anders Hemmingsen crasher Mads Holgers hemmelige valgfest

Så kommer kriminalstoffet, den årlige voldtægt, politiet der på Twitter advarer mod farlige stoffer, som drenge fra Amager sælger. Nogle bliver sure over, at de ikke må ryge hash, og der er to hollændere, der har brudt ind i et telt og stjålet Ceres Royal og en Zippo-lighter med et Iron Maiden logo til en samlet værdi af 319 kr. Så skal vi læse Thomas Treo skrive endnu en perfid anmeldelse af Sanne Salomonsen, DAD eller Thomas Helmig, og så skal vi bagefter læse nogle andre, der synes, at det er synd for Thomas. Så er der det klamme, hvilket vil sige fortællingen om luften, der er fuld af urinstøv og clickbate historien om svenskeren, der fik væltet sit toiletskur, mens han var på tønden. ”Se billederne, så meget lort fik Kalle i hovedet”.

LÆS OGSÅ: Mads Holger lancerer modkampagne til partiets STOP-plakater

Endelig kommer så det store portræt af Lukas Graham, der begyndte livet som christianit, og nu er langhåret rockmusiker. Sikke en rejse det må have været. Fagbladet Journalisten undersøgte for et par år siden dækningen af Roskilde Festivalen i danske medier og fandt ved denne lejlighed frem til, at festivalen havde 2000 danske journalister på gæstelisten.

Til sammenligning kunne man oplyse, at verdens største musikfestival med 100.000 besøgende, Glastonbury i England, havde halvt så mange journalister inviteret og vel at mærke fra hele verden, mens der med Roskilde Festivalens 2000 journalister kun var tale om danske journalister.

Problemet med Roskilde Festivalen er kort fortalt, at den ikke rummer nogen historier, men ej heller en større fortælling, hvilket gør den meget repræsentativ for dansk kulturliv generelt. Jeg ville have elsket at høre Janis Joplin eller Jimi Hendrix på Woodstock, for dengang repræsenterede både musikken og festivalens ramme herom en nyskabelse og en samfundsændrende kultur, der havde en dybere bund i virkeligheden, og i øvrigt var musikken også af usammenlignelig højere kvalitet.

LÆS OGSÅ: 'Bolletelt', 'sugetelt' og 'cremetelt': Her er ALLE de hemmelige telte på Roskilde

Denne fortælling havde Roskilde Festivalen måske også i mindre grad engang, men det er mange mange år siden, at denne kultur repræsenterede noget nyskabende eller rebelsk, og dog søger man med vold og magt at sælge denne fortælling for at skabe sig en identitet og eksistensberettigelse samt ikke mindst for i pressen at kunne forsvare, at man har sendt hele redaktionen på en uges druktur.

Nå ja, sidst men ikke mindst glemte vi også den sidste faste historie, som efterhånden er velkendt: ”Vi har ringet til Mads Holger for at bede ham lege Hr. Suresen og som den eneste i pressen mene noget kritisk om Roskilde Festivalen”.

LÆS OGSÅ: Festivalgæster tisser på Inger Støjberg - se hendes geniale svar

LÆS OGSÅ: Dagens optur: Thorbjørn deler 1.300 liter rosé ud i sit lyserøde jakkesæt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress