Af - 02/07-16 12:43; Opdateret: 02/07-16 13:25

Roskilde i chok: - Det er sindssygt uhyggeligtRoskilde i chok: - Det er sindssygt uhyggeligt

Festivalgæsterne på Roskilde Festival er tydeligt chokerede over nyheden om, at en 20-årige kvinde er død. Især at det skete så tæt på dem.

Ved du noget? Kontakt metroxpress på pbo@mx.dk.

En 20-årig kvinde døde klokken 02:14 natten til lørdag på årets Roskilde Festival, og det er uhyggeligt, at død pludselig kommer så tæt på, fortæller festivalgæster i området. Flere var chokerede over, at det var sket lige, hvor de boede.

LÆS OGSÅ: Ung kvinde død på Roskilde Festival

- What the fuck. Puha. Fy for helvede, det er tæt på… Det kommer lige pludselig meget tæt på, fortæller Emilie Ravnholt og Julie Jensen på henholdsvis 21 og 19 år, da metroxpress fanger dem i området. Den ene havde snakket med sin bekymrede far, og de var begge på vej hjem, da deres telte var druknet i regn.

Emilie Bisgaard på 19 havde slet ikke hørt nyheden, men var tydeligt chokeret over, at en pige var død blot 20 meter fra hendes telt.

- Gud nej, hvor er det uhyggeligt. Det er så tæt på… Altså, man hører jo om, at Roskilde Festival godt kan være farligt, men jeg troede da ikke sådan på, at det kunne ske. Havde slet ikke forestillet mig, at folk døde herude. Ja, det kommer sgu tæt på… Nej, hvor vildt.

Lejren, hvor den 20-årige piges telt står, og hvor hun her til morgen burde være vågnet, var tidligere omringet af festivalpersonale i orange veste og politiet. Nu sidder der blot fire personer derinde og ser tydeligt nedtrykte ud.

LÆS OGSÅ: Ligsyn af 20-årig kvinde: Mystik om dødsårsag

Og blot 20-30 meter derfra sidder Simon Rasmussen, 20, Jakob Juul-Olsen, 21 og Anton Hansen Moesby, 19, og snakker, mens Phlake summer fra anlægget. Den ene mener nok, at han faktisk så en ambulance i løbet af natten.

- Det er noget lort. Altså, jeg kan ikke undgå at tænke stoffer… Det sker jo for flere, og det er selvfølgelig pisse ærgerligt, hvis det er på grund af stoffer, fortæller de. De vidste ikke, det var sket så tæt på dog.

- Det er virkelig underligt… Og uhyggeligt. Det er skræmmende, når det er så tæt på.

LÆS OGSÅ: 20-årig kvinde død på Roskilde Festival: Her skete det

Dødsårsagen er endnu ikke kendt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress