Af - 29/06-16 22:22

I dag starter festen - også for 'dansetyvene' - så pas på!I dag starter festen - også for 'dansetyvene' - så pas på!

Når musikken spiller, og alle står tæt, har de såkaldte 'dansetyve' frit spil. Derfor gælder det om at passe på, siger kommunikationsdirektør i forsikringsselskabet Alka.

storybild

Når man står tæt under koncerterne, mærker man måske ikke, hvis en lommetyv forsøger at stjæle fra en. (Billede: Scanpix)

Selvom festen har været i fuld gang siden lørdag på Roskilde Festival, er det først i dag, den 'rigtige' festival starter.

Det er her musikken begynder, og det store festivalområde med et hav af madboder, drinksbarer og butikker åbner.

LÆS OGSÅ: Tissende piger på Roskilde Festival ender på pornosider

Men selvom der skal være fokus på venner og fest, er det ifølge Lise Agerley, kommunikationsdirektør i forsikringsselskabet Alka, vigtigt at man husker på, at ikke alle blandt publikum måske har de bedste intentioner. Når man står tæt, som man gør under koncerter, har lommetyve nemlig gode vilkår:

- På festivaller er man ikke altid helt så opmærksom på sine ejendele, som man normalt er, og det udnytter lommetyvene. Vi kalder faktisk de her tyve for 'dansetyve', fordi de smelter sammen med mængden af dansende festivalgæster, og dermed opdager ofret først, at de er blevet bestjålet, når det er for sent, lyder det fra Lise Agerley.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver du ikke syg når du er på festival - først bagefter

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Fem bud på onsdagens Roskilde-oplevelser

En anden bagside, ved at musikpladsen åbner, er, at man ikke længere opolder sig lige så meget i lejlren. Det giver gode muligheder for tyve, der leder efter værdigenstande i teltene.

Ifølge Lise Agerley har tyvene for længst opdaget, at mange festivalgæster tager dyrt, elektronisk udstyr med på festival og lader det blive i teltet, når de bevæger sig rundt på festivalen.

Gør du det, er det vigtigt, at du følger en række forholdsregler, hvis du senere vil have forsikringen til at dække:

- Ligger du i telt på Roskilde Festival, skal du huske at låse det med en hængelås, når du forlader det. Det kan godt være, at en tyv kan skære sig ind, men uden lås er der ingen erstatning, siger hun og fortæller, at indboforsikringen kun dækker, hvis teltet har været aflåst.

- Hvis tyven kan komme ind ved at kravle under teltdugen, dækker forsikringen heller ikke. Du skal ligeledes være opmærksom på, at forsikringen aldrig dækker tyveri af smykker eller penge fra et telt – heller ikke selvom det har været aflåst, siger Lise Agerley.

LÆS OGSÅ: 22-årige André er hjemløs til daglig: I aften spiller han på Roskilde

LÆS OGSÅ: 'Bolletelt', 'sugetelt' og 'cremetelt': Her er ALLE de hemmelige telte på Roskilde

LÆS OGSÅ: Edward Snowden til festivalgæster: I har ikke privatliv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress