Af - 29/06-16 12:52; Opdateret: 29/06-16 13:21

Roskilde regner væk: SÅ ELENDIGT bliver vejretRoskilde regner væk: SÅ ELENDIGT bliver vejret

Efter flere år med godt vejr kan festivalgængerne se frem til en regnvåd udgave i år.

storybild

Også i 2012 var vejret skidt på Roskilde Festival. (Billede: Scanpix/Arkivfoto)

Solen har i den grad skinnet om kap med farven på Orange Scene på Roskilde Festival i de seneste år.

Kun 0,5 millimeters regn er der i alt faldet over festivalpladsen i årene 2013, 2014 og 2015.

LÆS OGSÅ: ROSKILDE-GALLERI: Nøgenhed, druk og klamme toiletter

Men den gode statistik slutter brat i år.

Få timer før åbningen af scene-arealerne står regnen ned i lårfede stråler og fremkalder mudder og vandpytter over alt.

Vagtchef Jesper Eriksen fra DMI forklarer:

LÆS OGSÅ: Fra Manhattan til Mediebyen: Stjernearkitekt står bag vild ølbar

- Det fortsætter med at regne en stor del af tiden frem til omkring middag. Nedbøren vil veksle i intensitet og kan en kort overgang blive ret kraftig og måske med torden. Det er dog usikkert, hvor den kraftige nedbør rammer, så man kan håbe på heldet

Resten af onsdagen bliver præget af byger og måske opklaring sidst på dagen.

- Torsdag byder på regn eller byger af og til, og kun korte kig til Solen, siger meteorologen, som ikke kan love bedre hver fredag og lørdag:

- I weekenden truer nye regnvejr, men timingen og styrken af dem kender vi endnu ikke.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival melder alt udsolgt

På prognosen ser det dog ud til, at særligt lørdag bliver en sjaskvåd affære med regn det meste af dagen.

Temperaturen kommer alle dage til at ligge mellem 14 og 20 grader – en del varmere end rekordåret 1994, hvor termometeret nåede helt ned på 4,9 grader.

LÆS OGSÅ: Danske kvinder overrasker: Her er vores yndlingsfestival

Den vådeste Roskilde Festival var i 2007, hvor der kom hele 46 millimeter regn. Langt det meste faldt på festivalens første musikdag, der dengang var torsdag.

I alt har 14 festivaludgaver været velsignet med nul regn overhovedet – senest i fjor.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress