Af - 29/06-16 12:19; Opdateret: 13/07-16 14:15

Fra Manhattan til Mediebyen: Stjernearkitekt står bag vild ølbarFra Manhattan til Mediebyen: Stjernearkitekt står bag vild ølbar

Bjarke Ingels tegnestue BIG står bag Tuborg-baren, der ligger i Mediebyen til venstre for Orange Scene.

storybild

Sådan ser den ud Tuborg-baren 'Skum', der er tegnet af Bjarke Ingels' tegnestue BIG. (Billede: MX)

Bjarke Ingels tegnestue BIG har gennem de seneste år naglet deres format og omdømme fast i verdensarkitekturen, og CV'et bugner nu af storstilede og prisbelønnede byggerier, museer og parker, der er opført fra Manhattan i vest til Shanghai i øst.

LÆS OGSÅ: En samarits bekendelser: Top-3 over mest 'populære' Roskilde-ulykker

Når Roskilde Festival åbner, kan Bjarke Ingels og co. tilføje bardesigner som en del af kompetencerne.

Det er nemlig BIG, der står bag årets Tuborg-bar, der ligger nogenlunde midt i Mediebyen, som er et afskærmet område, der kræver særlig adgang, skråt bag Orange Scene. Dér, hvor alle, der er noget ved musikken, drikker sine festivaløl.

Baren hedder 'SKUM' og er sammensat af en masse oppustelige bolde.

- Inden for arkitektur er midlertidighed og noget, der er flytbart, meget oppe i tiden, og fordi konstruktionen efterfølgende skal flyttes, begyndte vi at arbejde med oppustelige strukturer, fortæller Jakob Lange, partner i BIG, om tankerne bag projektet.

LÆS OGSÅ: Her er sandheden om Roskildes overvågning

Baren, som i virkeligheden er en pavillon, skal efter Roskilde Festival på en rejse rundt i landet. Først skal den stilles op til Chart Art Fair i Kunsthal Charlottenborg i København, og derefter rykker SKUM til Aarhus, hvor den i forbindelse med Aarhus Kunstmuseum ARoS stilles op på en strand.

- Det er jo interessant at tænke på, hvor mange forskellige miljøer, den kommer til at leve i. Her på Roskilde står den midt i et grønt landskab. I august flytter den indenfor i Charlottenborg, hvor den skal stå i et gårdmiljø, og til sidst rykker den til Aarhus og ud på en strand, siger Jakob Lange til metroxpress.

En anderledes opgave

Projekterne, der normalt lander på BIG's skriveborde, har som regel budgetter med seks eller ni nuller bag sig. Opgaven på Roskilde Festival er derfor også ifølge Jakob Lange noget anderledes.

LÆS OGSÅ: Sådan får du Roskildes billigste øl-brandert

- Selvfølgelig er det en anden opgave, når man skal lave noget, der kan have en humoristisk og kunstnerisk vinkel i forhold til at bygge et hovedkvarter for et energiselskab, siger han og fortsætter:

- Her er opgaven at lave en pavillon til en festival, hvor der i forvejen sker en masse sjove ting, og derfor er det vigtigt, at vores bidrag er i overensstemmelse med den generelle atmosfære på herude, siger Jakob Lange.

Alligevel, selvom oppustelige bolde og jernbeton på ingen måde kan sammenlignes, kan man ifølge BIG-partneren godt sidestille processen i at bygge SKUM-baren med et flereetagers højhus:

- Arkitektur spænder jo vidt og handler om alt fra design af dørhåndtag til design af bygninger. I vores arbejde beskæftiger vi os ikke kun med den overordnede form, og derfor er der ikke de store forskelle, når man laver sådan noget her, selvom det naturligvis er meget mere komplekst end for eksempel at konstruere et komplet højhus i New York, fordi der er langt flere komponenter, der skal sættes sammen, lyder det fra Jakob Lange.

LÆS OGSÅ: Festivalgæster tisser på Inger Støjberg - se hendes geniale svar

LÆS OGSÅ: Her er 'han': Roskilde-pantsamlerens værste fjende

Bjarke Ingels lagde selv dette billede op på Instagram i går, hvor man kan se SKUM tage sig ud i et andet lys.

SKUM by night

A photo posted by Bjarke ingels (@bjarkeingels) on

Ifølge ølproducentens sponsorchef, Peter Giacomello, er man yderst tilfreds med resultatet, som BIG er kommet op med. Man føler, at SKUM med sine 120 kvadratmeter er mere end blot en bar:

- SKUM er mere end bare en bar. Jeg vil kalde det en drøm, der er blevet til virkelighed på grund af Bjarke Ingels Group. Det er en skulptur, som vi synes, alle skal se, fordi Tuborg er hele Danmarks øl, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress