Af - 28/06-16 12:01; Opdateret: 28/06-16 14:20

'Bolletelt', 'sugetelt' og 'cremetelt': Her er ALLE de hemmelige telte på Roskilde'Bolletelt', 'sugetelt' og 'cremetelt': Her er ALLE de hemmelige telte på Roskilde

Teltene på dette års Roskilde Festival bruges til meget mere end at sove i. Vi har fundet otte lejre fordelt ud over campingområdet, som alle har et telt stående, der kun tjener et særligt formål.

storybild

I 'Camp Pøls' i Øst har drengene et telt stående, som kun må bruges til helt særlige lejligheder. Se hvad i artiklen. (Billede: MX)

Iglotelte, villatelte og partytelte. De er velkendte og står overalt på Roskilde Festival.

Men hvad med 'bolletelte', 'sugetelte', 'tissetelte' og 'øltelte'. De er knap så kendte og indtager mere anonyme, ja, nærmest hemmelige roller dybt inde i Roskilde-lejrene ude på campingområdet.

Teltene kommer i alle farver, former og størrelser og spiller for den enkelte lejr en signifikant rolle, som er mindst lige så vigtig som det traditionelle telt til at sove i.

Metroxpress har fundet otte lejre ude i 'smatten', som hver især har slået et telt op i deres camp, der kun tjener et enkelt formål.

'Sugeteltet'

I 'Camp Brønden' i G ligger fire drenge. De har et helt særligt telt stående, som kun bliver brugt til at ryge .. øhhh.. cigaretter i.

- Hvis man gerne lige vil være lidt fucked - eller high - hopper man lige ind i sugeteltet, siger 19-årige Nichlas.

Her er hele Camp Brønden repræsenteret:

'Anlægteltet'

I 'Camp Petanque' har man spenderet 79 kroner på et ekstra telt, så lejrens anlæg også har et sted at sove om natten.

- Vi har købt det, så det ikke bliver vådt eller stjålet. Især det sidste ville virkelig være surt, siger Noam på 22.

Her er teltets resident:

'Bagageteltet'

'Camp Godt Nytår' har et telt stående, som fungerer som hele lejrens pulterkammer.

- Der skal jo være plads til, at man kan bevæge sig inde i sit eget telt, og derfor er det genialt med et bagagetelt, siger 23-årige Maria, der ses herunder foran lejren:

'Bolleteltet'

'Camp Hjemløs' har ikke bare ét, men hele tre bolletelte. Alle lejrens telte er nemlig primært til elskov. Sekundært til søvn:

- Alle vores telte er bolletelte. De er desværre bare ikke blevet indviet endnu. Men vi tror stadig på det, lyder det fra 20-årige Kristian.

Her er de tre elskovslystne drenge lidt tættere på. Hvordan kan de ikke have scoret endnu? Kom så piger! De bor i L 53 i Øst.

'Kærlighedsteltet'

I Carolines lejr har de et helt særligt telt stående, som kan give moralsk støtte, hvis man trænger til det:

- Hvis man er ked af det, mangler lidt omsorg eller bare vil trøstes en smule, kan man sætte sig ind i kærlighedsteltet og blive glad igen, siger 16-årige Caroline.

'Cremeteltet'

I 'Camp Pøls' står et lille (læs: ulækkert) telt, som har fået titel efter, hvad det skal bruges til:

- Det er der, man cremer. Enten når man skal onanere eller tager en dame med derind. Der er ikke meget plads, men hvis man lige krøller sig sammen, går det, siger Mikkel på 17.

'Ølteltet'

'Camp Sol, Bajer og Damer' er gået sammen om et billigt telt, der fungerer som et perfekt køle.. varmeskab til alle deres dåsebajere:

- Der er jo ikke plads til at sove i teltene, hvis man også skal have øl derinde, så derfor syntes vi, det var en god løsning, siger Anders på 18.

'Tisseteltet'

I 'Camp Izzzterning' kunne Jonas hverken holde sig eller overskue at gå ud i tissehegnet for at lade vandet. I stedet fandt han lynlåsen til sin kammerats tomme telt og ja... :

- Jeg havde nok fået lidt for meget at drikke, og klokken var 01 om natten, så jeg kunne ikke overskue at finde et andet sted at tisse, siger 17-årige Jonas, som ikke blev videre populær, da vennen fandt ud af, at han havde brugt hans telt som toilet. Vennen jævnede umiddelbart efter teltet med jorden.

Her ses Jonas - den 'stolte' vandlader:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress