Af - 02/07-16 12:19; Opdateret: 02/07-16 12:40

Ligsyn af 20-årig kvinde: Mystik om dødsårsagLigsyn af 20-årig kvinde: Mystik om dødsårsag

Politiet ved fortsat ikke, hvorfor en 20-årig festivalgæst i nat mistede livet.

Roskilde Festival blev i nat ramt af en tragedie, men politiet ved fortsat ikke, hvad der forårsagede døden for en bare 20-årig kvinde.

Pigen, der havde bopæl på Frederiksberg, mistede livet på hospitalet, hvor hun var blevet bragt til kort efter klokken 2 i nat. En veninde i kvindens telt havde lagt mærke til, at kvinden havde vejrtrækningsproblemer, og hun tilkaldte hjælp.

LÆS OGSÅ: 20-årig kvinde død på Roskilde Festival: Her skete det

Den 20-årige blev kørt til sygehuset, hvor hun straks kom under behandling, men hendes liv stod ikke til at redde.

Der har netop været afholdt ligsyn over den 20-årige, men det bragte ikke dødsårsagen nærmere. Politiet oplyser samtidig, at der er foretaget kriminaltekniske undersøgelser i det telt, hvor kvinden sov.

Der er også pågået afhøringer i området. Midt- og Vestsjællands Politi skriver i en pressemeddelelse:

LÆS OGSÅ: Roskilde efter dødsfald: Vi har taget os af dem, pigen var sammen med

- Der er foretaget forhøringer blandt øvrige tilstedeværende i nærheden af teltet, hvor kvinden har opholdt sig for at skabe klarhed over, hvad der er foregået i løbet af aftenen og natten.

Den 20-årige vil senere i dag blive obduceret, hvor politiet håber at komme dødsårsagen nærmere. Politiet forventer dog ikke, at dagen i dag vil bringe mere lys over sagen, før obduktionen har fundet sted.

Politiet landet over har her til morgen fået henvendelser fra bekymrede forældre, hvis døtre er på Roskilde Festival, og politiets råd er derfor, at deltagere på festivalen sender en sms eller skriver på sociale medier, at de er ok.

LÆS OGSÅ: Ung kvinde død på Roskilde Festival

De pårørende til den 20-årige kvinde fra København underrettet om dødsfaldet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress