Af - 27/06-16 06:42; Opdateret: 27/06-16 10:37

Her er 'han': Roskilde-pantsamlerens værste fjendeHer er 'han': Roskilde-pantsamlerens værste fjende

Et nyt pantsystem gør det lettere for festivalgæsterne at score pengene for deres egen pant. Det har længe været et ønske fra festivalens side at lade panten blive i festivalen.

storybild

Thor Hiis har sammen med de andre i Camp 'Super Rusen' opfundet en helt særlig pantmaskine, der både tjener penge og holder området i og omkring lejren pænt og rent.

De hårdtarbejdende pantsamlere, som fra alle verdensdele hvert år tager til Roskilde Festival for at tjene en ekstra skilling, har fået ny, hård konkurrence.

Fra og med i år har Dansk Retursystem i samarbejde med festivalen gjort det nemmere for den almindelige Roskilde-gænger at tjene penge på sine egne, tomme dåser.

- Der har længe fra festivalens side været et ønske om, at panten skulle blive i festivalen, og med denne her måde, som for festivalgæsterne også er en helt ny måde at tænke pant ind i Roskilde Festival på, gør den det i højere grad end tidligere, siger Louise Mean Nielsen, pressekonsulent i Dansk Retursystem.

Sådan ser pantstationen ud i City Center West på Roskilde Festival.

Den nye pantordning, som allerede eksisterer ude i samfundet i 12 forskellige, danske byer, fungerer på den måde, at man samler al sin tomme emballage i en særlig 'pantsæk'.

Såden ser de ud: pantsækkene.

Sækken tager man herefter hen til pantstationen, som blandt andet ligger i City Center West, hvor man skubber den ind i en luge, som med en sensor på under 1 minut registrerer den og sender data til dit dankort, som du har sat ind i automaten, inden du starter.

Når sækken er afleveret, bliver den hentet af Dansk Retursystem, som tæller flaskerne og dåserne op, og inden for 10 bankdage har du pengene på din konto.

- Der er virkelig mange lejre, der har taget godt imod tilbuddet, og flere har allerede meddelt, at de har planer om at holde en stor efterfest for deres pant, siger Louise Mean Nielsen.

'Super Rusen' klarer opgaven

Camp 'Super Rusen' er en af de lejre, som har taget godt imod det nye tiltag. Så godt, at de rent faktisk har bygget deres helt egen pantmaskine, der sørger for at holde styr på de tomme dåser for dem.

Maskinen hedder, ligesom lejren, 'Super Rusen', vejer 20 kilo og har taget to dage at bygge.

- Vi har lavet den på Østre Gasværk, hvor en af vores venners storebror arbejder. Den er superfed, men var virkelig også tung at få herned, siger 22-årige Thor Hiis, der bor i Camp 'Super Rusen.

Thor Hiis med 'Super Rusen', der hjælper med at holde lejren pæn og ren.

Han glæder sig over, at de i samarbejde med maskinen er med til at holde campingområdet, som hedder 'Loud and Clean', hvor alle i forvejen har indvilliget i at hjælpe med at holde området rent og pænt, respektabelt og letfremkommeligt:

- Det er fedt, at skraldet ikke bare ligger og flyder over det hele, og det føles godt, at vi med til at holde området rent og lækkert, siger Thor.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress