Af - 28/06-16 09:55

En samarits bekendelser: Top-3 over mest 'populære' Roskilde-ulykkerEn samarits bekendelser: Top-3 over mest 'populære' Roskilde-ulykker

Hvert år kommer tusinder til skade under Roskilde Festival. En rutineret festival-samarit fortæller her, hvad de tre mest 'populære' Roskilde-skader er.

storybild

Hver dag kommer flere end 100 personer til skade på Roskilde Festival. (Billede: MX)

Når mørket falder på, og gårsdagens tømmermænd er erstattet af en ny, solid brandert, sker ulykkerne på Roskilde Festival flest.

Det fortæller Thomas Sørensen, teamleder i Røde Kors og koordinator for samaritterne på Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ: Her er sandheden om Roskildes overvågning

Det er sjette år i træk, han er samarit på Dyrskuepladsen, og han har derfor set det meste og været med til alle slags behandlinger.

Over for metroxpress, som møder ham i Samaritervagten City Center West, fortæller han, at hjertestarteren altid er med i tasken, når de rykker ud på pladsen.

Samaritterne har altid to tasker med, når de rykker ud. I den ene er der ilt, og i den anden en hjertestarter samt forbindinger og støtte til forstuvede og brækkede lemmer.

Heldigvis er det dog yderst sjældent, at der er brug for hjertestarteren, da ulykkerne på Roskilde Festival som oftest er af mindre alvorlig karakter.

- Hvis man skal lave en top-3 over skaderne hernede, hedder den vabler/små sår, øjenskyl og forstuvninger, siger Thomas Sørensen og fortsætter:

- Det er simpelthen umuligt at gå ti kilometer i Jesus-sandaler uden at kunne mærke det. Derudover er der, når det er varmt og tørt, meget støv i luften, og så får vi rigtig mange øjenskyl ind, lyder det fra samaritten, som retorisk spørger:

- Når der nu lugter af tis alle vegne, og der er støv alle vegne, gad vide hvilken slags støv, man så får i øjnene?, lyder det fra Thomas Sørensen, som henviser til de mange historier om, at Roskilde-publikummet, når solen bager, render rundt i en kolossal sky af urinstøv.

LÆS OGSÅ: Sådan får du Roskildes billigste øl-brandert

- Og så er der alle forstuvningerne. Folk vrikker meget om på anklen eller knæet, siger han understreger, at rækkefølgen af top-3 afhænger af vejret.

Thomas Sørensen har været samarit på Roskilde Festival siden 2010.

35 passer på 90.000

Der findes tre samaritvagtstationer på festivalområdet. En i Øst, en i Vest og en inde på festivlpladsen, når den åbner onsdag eftermiddag. Røde Kors stiller med lidt over 100 mand, hvor af mellem 30-35 er på vagt ad gangen.

- Det er ikke voldsomt mange til 90.000 mennesker, men vi klarer den, og heldigvis gør vi det her, fordi vi synes, det er sjovt. Og så har man jo ikke noget imod at have travlt, siger Thomas Sørensen.

LÆS OGSÅ: Nu starter det: Her er 10 skøre Roskilde-øjeblikke

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival tænder for musikken med politisk opråb

Uden at kende det nøjagtige antal, fortæller han, at der er hver dag er flere end 100 festivalgæster, der kommer til skade. Alle skader inklusiv.

Samtidig fortæller han, at der er mest at se til i dagene, før musikken starter.

- Det går klart hårdest for sig før musikken. Det er her folk leger, spiller bold og render rundt, og så kommer man mere til skade, siger han og fortæller, at de fleste skader, som folk kommer ind med, skyldes basale dumheder:

- Nogle gange kan man godt blive overrasket over, hvordan de lige har båret sig ad ned at komme til skade på den måde. Men det er jo også det, der er med til at gøre jobbet hernede underholdende. Og de fleste kan, når de fortæller historien, også godt se, at det er lidt fjollet, og så er det i orden at lave lidt sjov med dem.

LÆS OGSÅ: Politiet gør status efter første weekend på Roskilde

LÆS OGSÅ: Her er 'han': Roskilde-pantsamlerens værste fjende

LÆS OGSÅ: Nej! Roskilde Festival KAN ikke spionere som de påstår

LÆS OGSÅ: Missede du Roskilde Festivals vanvittige åbning? Se den her

LÆS OGSÅ: Efter tre døgn i kø: Skrækscenariet er, hvis vi ikke får lige netop dén her ene plads

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress