Af - 01/07-16 10:34

To 19-årige fyre anholdt med store mængder farlig gasTo 19-årige fyre anholdt med store mængder farlig gas

Midt- og Vestjællands Politi har her til morgen anholdt to 19-årige fyre for at have 600 ampuller lattergas på sig.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet herover kan du se, hvor mange armbånd festivalen har klippet i år indtil nu.

To 19-årige danske fyre er fredag morgen blevet anholdt af politiet for besiddelse af store mængder lattergas. De havde omkring 300 ampuller hver, og derfor har politiet vurderet, at det er til videresalg. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Øl, vold og stoffer: Så mange gæster har Roskilde smidt ud

“De er blevet anholdt og sigtet, og så skal de afhøres her til formiddag. De havde hver cirka 300 ampuller og udstyret til at inhalere gassen… Og så havde de tilfældigvis også lidt hash, men det var i småtingsafdelingen,” siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver i Midt- og Vestsjællands Politi, og uddyber, at de fokuserer på lattergassen, da mængden er så voldsom.

LÆS OGSÅ: Politiet: Så mange stoffer har vi fundet på Roskilde i år

Lattergas i sig selv er ikke ulovligt at have på sig eller at købe. Men det er ulovligt at sælge, og det er derfor, at de to fyre er blevet anholdt.

“Der bliver en afregning for de to fyre, og jeg gætter på en bødeafgørelse. Jeg formoder, at de bliver løsladt uden gassen, efter at de er blevet afhørt i dag.”

LÆS OGSÅ: Ryger du hash på festivalen? Her er straffen, hvis du bliver taget

Metroxpress har tidligere skrevet om, hvor farlig gassen er. Det kan du læse om HER.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress