Af - 04/07-16 12:48

11 tegn på at du ikke helt kan slippe Roskilde Festival11 tegn på at du ikke helt kan slippe Roskilde Festival

Puha. Årets Roskilde Festival er slut, og det har sat sine spor. Her er 11 tegn på, at du ikke kan slippe festivalstemningen helt.

storybild

(Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

At være på Roskilde Festival er som at træde ind i et fantasiland med helt andre regler og normer. Det værste ved at være tilbage fra smatten er, at man skal til at opføre sig civiliseret igen. Men hvad er signalerne, der viser, at du har svært ved at tilpasse dig samfundet og hverdagen? Det har vi en række bud på.

Du begynder at skrive hilsner på dit eget toilet med sprittusch. Du synes det er flot.

Du kommer til at snuppe en sixpack med øl i stedet for en sixpack med colaer i supermarkedet.

Du undlader at skylle ud i toilettet efter du har tisset. Lugten af urin virker så beroligende.

Du kan ikke finde ud af gadenavne længere. Betegnelser som C76 ved den lyserøde giraf og svenskerbrækpølen virker meget mere logiske for dig.

LÆS OGSÅ: Tak for denne gang, Roskilde: Her er 8 ting vi vil savne

Du føler dig så godt tilpas i din Pikachu-dragt, at du ikke ser noget problem i at gå i kiosken kun iført den - og ikke andet.

Du prøver konstant at opdatere din Happn-app. Der må jo være noget i vejen med skidtet, når der er så få crossings.

Du tager dig selv i at stå i kø til dit eget badeværelse, bare fordi det virker rart og mere hjemligt på den måde.

Dit forhold til lydniveau har ændret sig markant. Du har den sidste time modtaget tre naboklager på sms, fordi du ikke kan slappe af i stilheden. Du har ikke læst dem, for du har sovet som et lille barn.

LÆS OGSÅ: Tak for denne gang, Roskilde: Her er 8 ting vi vil savne

Du smider tomme coladåser overalt i lejligheden, og du undrer dig over, hvorfor der ikke kommer en flaskesamler og samler dem op. Det tager normalt mindre end ti sekunder.

Kassedamen i supermarkedet kigger underligt på dig. Hun har aldrig set så meget dåsetun og knækbrød på båndet før. Dine indkøbsvaner skal vist tilbage til normalen.

LÆS OGSÅ: KÆMPE GALLERI: Her er de sjoveste billeder fra Roskilde Festival

Du viser dit armbånd (som du ikke har klippet af endnu) frem, når du skal gå gennem noget, der minder om en indgang.

LÆS OGSÅ: Galleri: Så klam er Roskilde efter festen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress