Af - 01/07-16 16:08

Her er historien bag dette legendariske Roskilde-symbolHer er historien bag dette legendariske Roskilde-symbol

Rumvæsen og ko i en intim position har kultstatus på Roskilde Festival.

Bildstrecke im Grossformat »

En af de allermest kendte symboler på Roskilde Festival, fanen hvor en oppustelig ko er i færd med at blive taget bagfra af en alien, opstod egentlig som en praktisk løsning på et klassisk festivalproblem: Det er svært at finde sine venner blandt tusindvis af andre.

- Det var tilbage i 1999, før alle havde mobiltelefoner. Så det var super nemt, når man var til koncert, at man kunne finde hinanden ved at kigge efter fanen, siger 33-årige Jonas Kjeldsen.

Han er en af de omkring 30 medlemmer af lejren, hvor en vennegruppe er kommet på Roskilde Festival i snart 20 år. Ud over at nyde en masse koncerter, står de også for de kendte oppustelige festivalsymbol. Fanen var i allerførste udgave kun prydet af en oppustelig ko. Men så havde nogen en oppustelig alienfigur med, og tanken om at kombinere de to opstod. For eksempel kunne alien have ko under armen. Men koen kom foran alien, og den ikoniske fane var født.

Når de går rundt med fanen, tager det længere at gå fra A til B end det ellers ville gøre. Folk skal nemlig hen og hilse og give thumbs up.

- Hvis man selv er i godt humør, har fået et par et øl og er frisk, så står man selv og griner, fordi folk kommer med så mange positive reaktioner. Det er en ret speciel oplevelse, siger Jonas Kjeldsen.

- Folk siger til os: “Årh, det er først når jeg har se alien og ko, at jeg føler, jeg rigtigt er på festival”. Folk har investeret følelser og minder i flaget, supplerer vennen Lasse Liebst.

På en eller anden måde har alien og ko fået en helt særlig kultstatus. En anden lejr har fået trykt alien og ko t-shirts og givet dem som gave til holdet. En pige inkluderede motivet, da hun skulle have en detaljerig Roskilde-manicure. Og et år var alien og ko endda på øldåserne fra Tuborg. Rockmuseet Ragnarock har fået det oprindelige eksemplar af fanen til den permanente udstilling.

Og hypen vil ingen ende tage. I år er fanen med i det officielle emojitastatur, som er tilgængeligt igennem festivalens app.

- Det er lidt komisk, på trods af vi er nogle seriøse mennesker udenfor festivalen, så kommer vi aldrig nogensinde i andre sammenhænge til at lave noget, der påvirker så mange mennesker, som det her, siger Jonas Kjeldsen og henviser til flokken der har professioner som blandt andet it-konsulent, sociolog, læge, datalog og fysiker.

De understreger, at de ser det som en kæmpe ære at have skabt en fane, der betyder så meget for folk.

Og havde de haft lyst, kunne de sikkert have scoret en hel del på alien og ko.

- Under Coldplays koncert for nogle år siden kom to piger over til ham, der holdt fanen den dag. Den ene var taget på festival som jomfru, og pigerne mente ikke hun kunne tage hjem igen, før de fik styr på det. Så sagde hun, at hun ikke kunne forestille sig en bedre måde, end at det skete med en fra alien og ko, og spurgte om det ikke kunne komme i stand. Men det endte ikke med at ske, fortæller Jonas Kjeldsen og griner.

Det er ikke kun publikum, der har et forhold til fanen. Mange optrædende har også haft grineflip over "parret".

- Sangerinden Natacha Atlas var ved at flække af grin midt under en højstemt optræden og kunne nærmest ikke færdiggøre en sang, fordi hun grinede over fanen, siger Jonas Kjeldsen.

- Father John Misty talte flere gange ud til alien og ko og sagde blandt andet: “Jeg har vist datet den alien”, siger Lasse Liebst.

Den danske rockgruppe Turboweekend har også dedikeret en sang til fanen og fortalt publikum, at de altid har drømt om at netop dét makkerpar ville dukke op til deres roskildekoncert.

I år blev fanen igen bemærket under koncert med Santigold, der fortalte publikum, at hun hele tiden var ved at flække af grin mellem sangene.

- Det der, er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har set, sagde Santigold.

Hvad er dit bedste alien og ko minde? Skriv i kommentarfeltet herunder.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan reagerer publikum på Red Hot Chili Peppers 'aflysning'

LÆS OGSÅ: ROSKILDE-GALLERI: Nøgenhed, druk og klamme toiletter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress