Af - 03/07-15 16:12

Sådan undgår du tømmermænds-helvedeSådan undgår du tømmermænds-helvede

Man kan ikke undgå tømmermænd, hvis den står på dødsdruk i Roskilde, men man kan skåne sig selv for det værste. Lægen Jerk Langer guider til en overkommelig bagbrandert.

Bildstrecke im Grossformat »

Se alle de sjove festbilleder fra Roskile Festival her i galleriet.

- Vand, vand og atter vand.

Mantraet er lige så klart, som det er indlysende, når læge og foredragsholder Jerk Langer giver sine ekspert-råd om, hvordan man bekæmper tømmermændende på Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ: 5 ting Roskilde har lært os

Men selv om de fleste ved, hvor vigtigt vand er, så er det langt fra alle, som husker at drikke.

- De værste symptomer, hovedpine og tørst, skyldes mangel på vand. Når man er i væskemangel og er ude i varmen, kan man svede en liter sved i timen, og derfor skal man drikke mere vand, end man måske lige tror, siger Jerk Langer til metroxpress.

- Hvis man ikke får væske nok, mister man dømmekraften, og glemmer at drikke vand, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Citybois på Roskilde Festival: - Vi laver damer men Anthon er lidt en pivert

Næsten lige så vigtigt som at drikke vand er at få salt.

- Det er utrolig vigtigt. Når man sveder så meget, taber man også salt. Hvis man ikke får salt, risikerer man vandforgiftning, hvilket i værste fald betyder, at man besvimer. Der er heldigvis rigeligt med muligheder for at få saltholdig mad, siger lægen.

Hvis man skal tænke fremad og skåne sig selv for de værste tømmermænd i morgen, handler det først og fremmest om at spise ordentligt.

LÆS OGSÅ: Kesi anbefaler: De her navne skal du høre fredag

- Man skal spise et ordenligt måltid. Man kan tåle mere alkohol med mad i maven, men det handler også om at få leveren på arbejde, så den bliver kickstartet. Den både fordøjer mad og nedbryder giftstoffer i alkohol, så på den måde kan man tage toppen af tømmermændene, siger Jerk Langer, som i øvrigt forudser masser af rød-hvide farver i morgen lørdag.

- Men den ekstreme UV-stråling i dag og en masse mennesker, som render rundt med dårlig dømmekraft, så forudser jeg rigtig mange solforbrændinger, der får folk til at ligne dannebrogsflag, siger han til metroxpress.


LÆS OGSÅ: Falske festivalsarmbånd i omløb: Kan du se forskel?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress