Af - 28/06-16 20:41

22-årige André er hjemløs til daglig: I aften spiller han på Roskilde22-årige André er hjemløs til daglig: I aften spiller han på Roskilde

Tirsdag aften på Roskilde Festival vil højst sandsynligt altid stå som noget helt særligt for 22-årige André Linscott. Her giver han koncert på The Ghettoblaster i Øst.

storybild

22-årige André Linscott gav som en del af et socialt projekt for unge udsatte tirsdag aften koncert på Roskildes Ghettoblaster scene. (Billede: MX)

Selvom 22-årige André Linscott er en helt almindelig, ung, dansk fyr, tilhører han en gruppe af unge, der bevæger sig på kanten af det danske samfund.

På trods af sin unge alder er han hjemløs og har efterhånden mistet troen på meget af det, som politikere og andre magthavere prædiker.

Måden han opponerer på er gennem musik. Progressiv og politisk orienteret rap, som han laver med sine to venner, 'Hotte' og Aske.

LÆS OGSÅ: 'Bolletelt', 'sugetelt' og 'cremetelt': Her er ALLE de hemmelige telte på Roskilde

I aften klokken 21.20 cirka kommer trioen til at opleve noget, som kun meget få danske musikere igennem deres karriere får lov til: At spille på Roskilde Festival.

- Det er da for fedt. Den der scene er mega sprød, og det bliver fucking vildt, siger André til metroxpress, som møder ham i en container uden for The Ghettoblaster, som scenen, de skal spille på, hedder.

The Ghettoblaster står placeret nær City Center Øst.

Containeren er en del af projektet 'Turning Tables', hvor teleselskabet 3 og en række danske musikere i et mobilt lydstudie har givet unge udsatte mulighed for at udtrykke sig kreativt gennem musik.

LÆS OGSÅ: En samarits bekendelser: Top-3 over mest 'populære' Roskilde-ulykker

LÆS OGSÅ: Mads Holger: Derfor skal du holde dig væk fra Roskilde

André kom med i projektet, da Turning Tables-containeren en dag kom forbi Aarhus. Han gik derned, sagde hej, fortalte om sine idéer, og uden så mange dikkedarer var han med.

- André er en af dem, der kom med en masse ting, så det var faktisk lidt af en loppetjans at coache ham, siger rapperen Al Agami, der er en af projektets feltinstruktører, som hjælper de unge med at skrive tekster og fortælle dem, hvordan en sang/produktion sættes op.

Al Agami foran scenen, hvor André i aften skal fyre den af.

Koncerten på Roskilde er uden tvivl André og vennernes største optræden, selvom de for nylig gav tre koncerter på Folkemødet på Bornholm. Men et Roskilde-job er bare noget særligt, og derfor er der også lidt sommerfugle i maven:

- Altså, det burde ligge lige til højrebenet, men det er jo svært at sige, hvad der sker, når man træder op på en scene på Roskilde Festival. Det hele er sgu lidt urealistisk, lyder det fra André, som er spændt på, hvordan publikum vil reagere på sangenes budskaber:

- Vi har noget at fortælle i vores sange, men jeg er spændt på, hvordan folk tager imod det. Det er meget politisk orienteret, og det er ikke nødvendigvis alle, der vil være enige med os. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive fedt, siger André.

De uhørtes stemmer

Ifølge Al Agami er Turning Tables-projektet vigtigt, fordi det fortæller en række historier, som sætter fokus på nogle problemstillinger ude i samfundet, som alle ikke er klar over findes.

- Samtidig snakker vi om, at det har skabt denne her social club, hvor det er de uhørtes stemmer, der skal frem. Og selvom man ikke er en af dem, der vil spytte i mikrofonen, så kan man ved at lytte til det, der bliver sunget om, finde ud af, at man ikke er alene med sine problemer, lyder det fra den rutinerede rapper.

Al Agami og André sammen inde i containerens lydstudie. Containeren er i øvrigt drevet 100 procent på solcelleenergi.

Sangene som André og drengene skal opføre hedder: 'To Pils Ned', 'Under Bordet', 'Sandheden Skal Frem' og 'Selektiv Sympati', som er gruppens favorit.

- Den handler om krisen i Syrien og de mange krige, der foregår rundt omkring i verden. Vi er en krigsførende nation, og det synes vi bestemt ikke er i orden, lyder det fra André.

LÆS OGSÅ: Edward Snowden til festivalgæster: I har ikke privatliv

LÆS OGSÅ: Her er sandheden om Roskildes overvågning

Under sin tour har Turning Tables-containeren har været fem steder i Danmark: Albertslund, Aarhus, på Ærø, i Allinge og nu på Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ: Festivalgæster tisser på Inger Støjberg - se hendes geniale svar

LÆS OGSÅ: Her er 'han': Roskilde-pantsamlerens værste fjende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress