Annonce
17/01-17 09:06

Nytårsforsæt: 3 gode grunde til at du bør stoppe med at rygeNytårsforsæt: 3 gode grunde til at du bør stoppe med at ryge

RYGNING. Et nyt år betyder en ny start for mange. Og der er flere årsager til, at du bør benytte årsskiftet til at lægge cigaretterne på hylden i 2017.

storybild

Det er usundt
Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Liv.dk, indeholder tobaksrøg over 4.000 stoffer, og mindst 40 af disse kan give kræft. Med andre ord er der ingen tvivl om, at det ikke er godt for helbredet at ryge cigaretter.

I Danmark er tobaksrygning årsag til størstedelen af både lungekræft- og KOL-tilfælde. Stopper man med at ryge, før man er blevet 30 år, forlænger man sit liv med hele 10 år, men også for ældre rygere, er det hensigtsmæssigt for helbredet at stoppe.

At stoppe efter man er blevet 60 år lægger nemlig tre år til den forventede levetid, lyder det fra hjemmesiden Sundhed.dk.

Få hjælp til dit rygestop her

Det er socialt uacceptabelt
Der er andre fordele end helbredsmæssige ved at stoppe med at ryge. Og især i vor tid, hvor man ikke længere bare ryger, hvor end man befinder sig. I Danmark er der nu indført rygeforbud på blandt andet togperroner og fodboldstadioner, og der er endda flere klassiske bodegaer, der har været kendt for at holde fast i indendørs rygning, der nu har sendt tobaksrøgen udenfor.

Den type regler er også noget, der afspejles i befolkningens tilgang til rygere. Flere både danske og amerikanske undersøgelser viser, at en stor andel af singler ikke ønsker en partner, der ryger. Faktisk siger hele 89 procent i en amerikansk undersøgelse lavet af Match.com og Pfizer, at de foretrækker at date personer, der ikke ryger.

I den moderne verden er det med andre ord ikke længere en selvfølge, at alle ryger, hvilket kan være en oplagt grund til at kvitte røgen.

Der er mange sundere alternativer
Det kan være forfærdeligt svært at stoppe med at ryge, men heldigvis er der efterhånden udviklet mange forskellige hjælpemidler til at øge chancen for et succesfuldt rygestop.

Nikotintyggegummi er et af de mest kendte præparater, man kan erstatte cigaretterne med, men herudover findes der blandt andet også niktotinsugetabletter og nikotinplastre.

Denne form for produkter kan tage den værste rygetrang, og samtidig er de ikke lige så usunde som cigaretter, da de blot indeholder nikotin og ikke de mange usunde stoffer, man finder i cigaretter.

Læs om Forbrugerinformation for Nicotinell nikotinprodukter her

Flere annoncer