Annonce
05/09-16 10:42; Opdateret: 21/09-16 13:49

Fem danskere: Derfor stoppede vi med at rygeFem danskere: Derfor stoppede vi med at ryge

Sygdom, økonomisk underskud og restriktioner på arbejdspladsen: Danskerne har mange grunde til at kvitte tobakken. Her fortæller en række personer, hvorfor de valgte cigaretterne fra.

Bildstrecke im Grossformat »

60 % af alle rygere ønsker at kvitte tobakken, viser tal fra Sundhedsstyrrelsen. Her er en række danskere, der enten er stoppet eller planlægger at stoppe med at ryge. Her fortæller de om deres bevægegrunde og giver dig deres bedste råd til at lægge cigaretterne på hylden - én gang for alle.

LÆS OGSÅ: Guide: 7 råd til at starte dit rygestop

Hvorfor stoppe?
Kassandra: Det har været en proces, som har været igang i rigtigt lang tid. Jeg har været ryger on/off, siden jeg var 13-14 år. Jeg startede som festryger og endte i stressede perioder som fast ryger. Sidst, jeg begyndte på dette, var jeg fra start ret besluttet på, at rygningen ikke skulle blive ved for evigt.

Har det ændret din hverdag?
Det har givet mig mindre stress ikke at skulle nå de forskellige traditionsbundne smøger: En smøg om morgenen, efter maden, efter jobbet og så videre. Derudover kan jeg langt bedre trække vejret, og jeg vågner ikke hver morgen og er stakåndet. Alle sundhedsaspekter er forbedret. Jeg ryger stadig en sjælden gang i mellem til fester, men det kan jeg godt leve med.

Bedste råd?
Man skal have lyst til at stoppe! Jeg udskød selv mit rygestop i lang tid, da jeg vidste, at jeg bare ville falde i, hvis jeg forsøgte at stoppe, uden jeg følte for det.

Få flere råd af rygestopseksperter her

Hvorfor prøver du at stoppe med at ryge?

Gustav: - For noget tid siden så jeg en YouTube-video, der handlede om, hvordan ens hud kommer til at se ud, når man bliver gammel, hvis man har været fast ryger gennem en længere periode. En fyr, der bare var selskabsryger, fik photoshoppet sit ansigt, så det passede med hudens ældning, og han lignede en indtørret rosin! Da tænkte jeg bare, hvordan fanden jeg så selv vil se ud: Jeg ryger 6-8 pakker om måneden!

Hvordan håber du, at din nye hverdag vil se ud efter rygestoppet?

Gustav: - Jeg håber, at jeg får en bedre økonomi, at jeg ikke længere lugter af cigaretter – og at jeg ikke kommer til at ligne en indtørret rosin, når jeg fylder 30!

Hvorfor stoppede du med at ryge?
Adam: - Til sidst sov jeg rent ud sagt ad helvedes til om natten, og jeg var altid udmattet på grund af dårlig søvn. Jeg var altid halvsnottet, og min vejrtrækning var elendig. Så efter 12 års rygning besluttede jeg mig for at kvitte smøgerne – uden at kigge mig tilbage.

Henriette: - Jeg kan huske, at jeg stod ude ved vandet sammen med en anden fotograf, da jeg besluttede mig for at stoppe med at ryge. Vi begyndte nemlig at tale om, hvor mange penge vi bruger på smøger. Hvis vi stoppede med at ryge, ville vi efter et år kunne få råd til en rejse. Endda en rigtigt fed en. Men jeg ved ikke, om jeg kan stoppe med at ryge. Jeg har prøvet mange gange før uden held.

Mads: - Jeg kan virkelig godt lide at ryge, men jeg føler mig tvunget til at stoppe. Grunden er, at min arbejdsplads (psykiatrisk botilbud for misbrugere, red.) er blevet overtaget af ny ledelse, der ikke mener, at vi som sundhedspersonale kan være rollemodeller for beboerne, hvis vi ryger. Så nu har de gjort vores arbejdsplads røgfri – inklusive i pauser og på kurser udenbys.

LÆS OGSÅ: Sådan planlægger du dig ud af dit rygestop

Hvordan har rygeophøret ændret din hverdag – eller hvordan håber du, at din nye hverdag vil se ud?
Adam: - Jeg har meget mere energi og er blevet mere glad – og rigere. Jeg har ikke sovet så godt i ti år som efter mit rygestop. Jeg spiser lidt mere her bagefter, men forsøger at holde det sundt. Jeg er klart blevet mere aktiv. Jeg kan koncentrere mig meget bedre og i længere tid ad gangen. Jeg har vundet alt på det.

Henriette: - Jeg har det forfærdeligt! Jeg render febrilsk rundt og leder efter cigaretter i mit hjem. Jeg begynder også at spise mere, når jeg forsøger at stoppe med at ryge. Det er så irriterende.

Mads: - Jeg glæder mig til de ekstra penge. Dem får Baresso nok meget glæde af. Jeg bilder mig selv ind, at man får flottere hud af at droppe røgen, men det ved jeg ikke om er sandt for at være ærlig.

LÆS OGSÅ: 5 råd til et vedvarende rygestop

Hvad er dit bedste råd til andre, der forsøger at kvitte tobakken?
Adam: - Lad være med at hænge med hovedet over hvor svært der er at stoppe. Se det som om, du har undsluppet dit livs største fælde.

Henriette: - Det, der virker bedst for mig, er simpelthen at bilde mig selv ind, at jeg ikke havde pengene til det. Ingen penge; ingen røg.

Mads: - Trap langsomt ned over en uge og tag så en kold tyrker.

Der findes ligeså mange grunde til at kvitte tobakken, som der findes rygere. Cigaretter er både dyre og usunde, og det bliver fortsat forbudt at ryge flere og flere steder: Det er og bliver en ufrugtbar vane.

Kilder: Sundhedsstyrelsen.dk

Læs om Forbrugerinformation for Nicotinell nikotinprodukter her

Hvad tænker du..?
Flere annoncer