Annonce
23/07-16 08:30; Opdateret: 26/10-16 10:59

Guide: Sådan skifter du nemt bredbåndsudbyderGuide: Sådan skifter du nemt bredbåndsudbyder

Har du overvejet at skifte til et hurtigere, billigere eller måske mere stabilt bredbånd, men ved ikke helt hvordan? Fortvivl ikke, det er nemt, og denne guide hjælper dig på vej.

storybild

Hvornår lavede du sidst servicetjek på din bredbåndsudbyder – både hvad angår hastighed, pris og ekstra ydelser? Nej, vel? Lidt som med forsikringer og tv-abonnement tager vi ofte vores bredbåndsforbindelse for givet og betaler troligt regningen hver måned, om vi er tilfredse eller ej.

Men måske drømmer du om højere download- og uploadhastighed for pengene eller muligvis bedre ekstraydelser? Lige meget hvad, er det bare at komme i gang:

Først og fremmest skal du tjekke betingelserne hos dit eksisterende selskab: De fleste abonnementer kan opsiges efter en seks måneders bindingsperiode, og er du ude af denne, er det i de fleste tilfælde gratis at skifte.

Vælg din strategi: Måske vil du gerne høre, om din nuværende udbyder har andre produkter på hylden, der passer dit behov, eller måske skal du huske ikke at lade dig overtale til at blive?

Beslut, hvilken slags forbindelse du vil have: Skal det være en forbindelse via for eksempel telefonstikket eller kabel-tv, fiber- eller mobilt bredbånd?

Find ud af, hvilke udbydere der leverer i dit område. Du kan tjekke det på eksempelvis Energistyrelsens website tjekditnet.dk. Alternativt kan du gå ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og søge på bredbånd i dit område.

Afklar dernæst dine behov. Betyder prisen, hastigheden eller ekstra tjenester, der medfølger abonnementet mest?

Udvælg de tilbud, der passer bedst, og forsøg eventuelt at forhandle ekstra tjenester med i prisen. Ofte kan man bruge sin eksisterende router, men måske følger der en med? Vælg det bedste tilbud og opsig dit eksisterende abonnement – men ikke før det nye er aktivt!

Hvis du vil vide, hvilken hastighed dit nuværende bredbånd har, kan du tjekke det med en bredbåndsmåler på nettet her.

Emailkonto
Hvis din emailkonto er tilknyttet dit bredbåndsabonnement, kan du ikke altid få den med dig. I overgangsperioden kan du sætte din eksisterende mailkonto op til automatisk at videresende post til din nye mailadresse. Du kan alternativt oprette en mailkonto, der ikke er knyttet til en bredbåndsudbyder, så er det nemmere at skifte fremover.

Flere annoncer