Annonce
04/11-16 11:13; Opdateret: 25/11-16 09:55

Her kælker de lokale hjem fra restaurantbesøgHer kælker de lokale hjem fra restaurantbesøg

En seks kilometer lang kælkebakke skaber visse muligheder, som de lokale i østrigske Wagrain-Kleinarl udnytter på utraditionel vis.

storybild

En kælketur i Wagrain-Kleinarl sker med samme fart som på en dansk knallert. Aktiviteten er benyttet af både lokale og turister. Foto: Wagrain-Kleinarl Tourismus.

Af Allan Priess Poulsen

Forestil dig at nyde en romantisk middag med din udkårne og at slutte aftenen af på kælk ned ad en seks og en halv kilometer lang kælkebakke. Umiddelbart temmelig svært at se for sig i en dansk kontekst. Ikke desto mindre er netop dette scenario ganske udbredt i østrigske Wagrain-Kleinarl, hvor to ekstremt lange kælkebakker bliver brugt til lidt af hvert.

Læs mere om Wargrain-Kleinarl, og hvad man ellers kan lave her.

Kælketur med 30 km/t
Reelt er der tale om lukkede veje, der i sommermånederne kun må benyttes af personalet i de hyttebyer, som har hjemme på regionens bjerge.

Her er det typisk muligt at leje sig ind i en hytte eller at spise et godt måltid østrigsk mad.

I vinterhalvåret vel at mærke med den bonus at man kan leje en kælk og benytte den til en hastig hjemkomst efter middagen.

”Sådan en kælketur er en ret speciel og meget yndet oplevelse i området. Turen begynder i 1.754 meters højde og fortsætter til omkring 1.000 meter. Hvis man ikke bremser undervejs, når man en topfart på omkring 30 km/t, så der er virkelig fart på – specielt hvis man er to på kælken."

"Men det er en god ide at bruge fødderne til at tage lidt af farten, for ellers risikerer man at misse et sving og køre off-piste ind i skoven,” fortæller Marina Althuber fra Kleinarler Hütte i Kleinarl. Hyttebyen, der blandt andet administrerer udlejningen af kælke ved regionens længste kælkebakke på 6,5 kilometer.

Det topmoderne liftsystem G-Link forbinder bjergene Grafenberg og Griessenkareck og fragter 1.300 skigæster i timen i 235 meters højde. Foto: Wagrain-Kleinarl Tourismus.

Få flere informationer her

Kælkekørsel er for alle
Hun tilføjer imidlertid, at kælketuren er ganske ufarlig med bare et minimum af påpasselighed. Og at kælkning dermed er for alle i Østrig. Lige fra børn til voksne og par og endda til store grupper, som slår sig løs i samlet flok.

Enten hver for sig eller flere på kælken ad gangen. Dermed er der altså ganske langt til den danske kultur, hvor kælken i udpræget grad er et legetøj for børn.

I de østrigske alper vokser alle op med både ski og kælk. Forskellen til Danmark er nok, at vi tager begge dele med ind i vores voksne liv. Det er meget almindeligt at slutte en sjov aften på bjerget af med at køre om kap ned ad kælkebakken, og for de mest vovemodige ender turen nogle gange med hovedet først i den dybe puddersne,” siger Marina Althuber.

Kælkebakkerne i Wagrain-Kleinarl bliver ligeledes benyttet til såkaldt ski touring, som er en ny og meget populær vintersportsaktivitet i Østrig. Her går deltagerne op af bjerget med skind fastspændt under skiene i en form for ski-vandring. På toppen fjernes skindene fra skiene, og turen ned ad bjerget foregår på traditionel vis med fuld fart på.

Flere annoncer