Annonce
25/10-16 00:00; Opdateret: 16/11-16 12:25

Denne aktivitet får danske feriegæster til at gyseDenne aktivitet får danske feriegæster til at gyse

I den østrigske alpeby Leogang er en forlystelse, der tager pusten fra de fleste. Her bliver turister skudt ud over bjerglandskabet med 130 km/t.

storybild

Flying Fox XXL i Leogang er både et adrenalinkick ud over det sædvandlige og en stor naturoplevelse. Foto: Tom Bause.

Af Allan Priess Poulsen

Det er en af de oplevelser, hvor hjernen stritter lidt imod. På samme måde som med et elastikspring eller rappelling giver den besked til kroppen om, at det her ikke er en god ide. Og umiddelbart virker det da heller ikke synderligt fornuftigt at lade sig skyde ud over de østrigske alper med 130 km/t. Ikke desto mindre sker det i stor stil.

Få mere information her

Fra legeplads til adrenalinsus
Forlystelsen hedder Flying Fox XXL og er placeret i en af danskernes foretrukne skidestinationer, Skircircus i østrigske SalzburgerLand.

På en måde bringer forlystelsen minder tilbage om gammeldags svævebaner, hvor man som barn fik et sug i maven af at transportere sig fra den ene til den anden ende af legepladsen.

Her er imidlertid tale om en voksenversion med en række markante forandringer i forhold til børneudgaven.

For det første er deltagerne iført styrthjelm og en speciel sele, som bliver hægtet på en 1.600 meter lang stålwire i 143 meters højde. Det foregår vel at mærke i liggende stilling og med hovedet først.

Dernæst bliver deltageren altså ført ud over bjerglandskabet med omkring 130 km/t på et 1,6 kilometer langt adrenalinsus. En vild oplevelse, der i sidste ende intet har at gøre med svævebanen på legepladsen. Snarere føles det som om, at man flyver eller skyder igennem luften som en pil. Uvirkeligt.

Omgivelserne og udsigten fejler bestemt ikke noget. Foto: Tom Bause

En spektakulær naturoplevelse
Efterfølgende har adrenalinniveauet tydeligvis fået et nøk eller tre opad, og en euforisk glæde fylder hele kroppen. Har man tidligere prøvet at bryde sine grænser og efterfølgende smagt sejrens sødme, kender man følelsen. Ligeledes er man bevidst om, at man netop har haft en stor naturoplevelse.

Få mere information her

SalzburgerLand er et slaraffenland af overdådig natur i form af gletsjere, bjergtinder, vandfald og floder, og Leogang er bestemt ingen undtagelse. Det hele opleves både før, under og efter følelsen af at flyve tværs igennem de smukke omgivelser.

Men særligt efter bundfalder naturindtrykkene sig og bliver ikke længere forstyrret af nervøsitet eller den helt store energiudladning. Snarere overgiver man sig fuldt ud til oplevelsen og suger hvert et indtryk til sig.

Flying Fox XXL er åben fra begyndelsen af marts, og mange danskere sværger til oplevelsen som en del af ferien i SalzburgerLand.

Flere annoncer