Annonce
21/10-16 09:01; Opdateret: 01/11-16 15:13

Dette bjerg kan fjerne smerterDette bjerg kan fjerne smerter

Det lyder for godt til at være sandt. Men i den østrigske alpeby, Gastein, er et bjerg, som patienter fra hele Østrig og Tyskland strømmer til for at få fjernet smerter og bedret sygdomme.

storybild

Dybt inde i bjerget modtager patienterne behandlinger via høj varme og høj luftfugtighed samt bjergets naturlige indhold af radon. Foto: Gasteinertal Tourismus.

Af Allan Priess Poulsen

Bjerget Radhausberg i østrigske Gastein var tidligere en mine, hvor minearbejdere i 1600- og 1700-tallet sled i jagten på guld og sølv. Som årene gik, bemærkede mange efter sigende, at minearbejdere stort set aldrig var syge på trods af det hårde fysiske arbejde.

Ligeledes syntes de at blive befriet for diverse inflammatoriske sygdomme, bronkitis og astma, som enten forsvandt eller blev bedre væsentligt, mens de arbejde i minen.

Sammenhængen er siden blevet kortlagt og udnyttet til smertelindring og alternativ behandling af en lang række lidelser og sygdomme.

Læs mere om Gastein her

Læger henviser til helende behandlinger
I 1946 undersøgte forskere fra University of Innsbruck forholdene og konkluderede, at kombinationen af høj varme, høj luftfugtighed og det naturlige indhold af grundstoffet radon tilsammen skaber en helende effekt.

Isoleret set kan stråling fra radon ellers være farligt, men i de rette mængder og tilsat varme omkring 40 grader og en luftfugtighed på mellem 70 og 100 procent bliver effekten altså stærkt sundhedsfremmende.

Endda i en sådan grad at læger fra både Østrig og Tyskland i dag sender patienter i tusindevis på ophold i Gastein, hvor de gennemgår behandlinger dybt inde i bjerget, som kaldes for The Healing Mountain.

Den høje varme og fugtighed i bjerget resulterer i, at blodkarrene åbner sig, at blodcirkulationen stiger, og at musklerne slapper af. Derudover stimulerer eksponeringen med radon kroppens cellers evne til at reparere sig selv. Effekten er størst, når der er tale om lidelser i det muskulære system, luftvejssygdomme og hudsygdomme, forklarer professor Bertram Hölzl fra Gasteiner Heilstollen, som varetager behandlingerne i Radhausberg."

Professoren tilføjer, at behandlingen ikke anbefales for gravide og personer med hjerteproblemer. Til gengæld er resultaterne gode for patienter med gigtsygdomme og andre smertefulde lidelser i bevægelsesapparatet.

Effekten har ligeledes en tydelig virkning på hudsygdomme som psoriasis samt på luftvejssygdomme som astama, bronkitis og endda KOL. Ydemere kan behandlingerne have en positiv effekt for patienter med stærke allergier, ligesom de er generelt fremmende for immunsystemet.

Læs mere om Gastein her

Transporten ind i det smertelindrende bjerg foregår med små togvogne via de gamle minegange. Foto: Gasteinertal Tourismus.

Åbent for rundvisning for nye patienter
Konkret forgår behandlingerne typisk ved to til tre uger lange ophold i Gastein, hvor patienterne dagligt fragtes med tog ind i bjerget igennem de gamle minegange og bliver eksponeret for bjergets helende klima med høj varme, høj luftfugtighed og radon.

Den mest almindelige effekt er smertelindring, markant bedring af åndedrætssygdomme og hudsygdomme i op til et år, hvorefter behandlingen gentages. To gange ugentligt året rundt åbner Gasteiner Heilstollen for potentielle nye patienter med en rundvisning og et helbredstjek samt generel information om behandlingerne.

Læger i Østrig og Tyskland har i over 60 år henvist patienter til radon-behandling i Gastein. Alligevel er behandlingsmetoden stort set ukendt i Danmark.

Flere annoncer