Annonce
20/11-16 08:59; Opdateret: 25/11-16 10:55

Her opfandt Beatles den moderne musikvideoHer opfandt Beatles den moderne musikvideo

Østrigske Obertauern er primært kendt som en mangesidet vintersportsdestination. Men faktisk gemmer destinationen også på en unik musikhistorie, der trækker tråde helt op til nutiden.

storybild

John Lennon, Ringo Starr og Paul McCartney på ski i Obertauern. En aktivitet som englænderne ikke havde nogen erfaring med, men som de eftersigende hurtigt fik smag for. Foto: Tourismusverband Obertauern.

Af Allan Priess Poulsen

Spørg til musikvideoens oprindelse, og de, der er gamle nok, vil formentlig pege på MTV i midten af firserne. Dengang med ”Money for Nothing” af Dire Straits og Michael Jacksons ”Thriller”, der pludselig varede 13 minutter i stedet for 6.

Årsagen var netop musikvideoen, som for første gang satte billeder sammen med alle de kendte sange. Imidlertid blev grunden til musikvideoen lagt langt tidligere i en lille østrigsk alpeby.

The Beatles i Alperne
Byen hedder Obertauern og er i dag kendt som en mangesidet skisportsdestination i den østrigske del af Alperne.

I 1965 var dannede byen imidlertid ramme om selveste The Beatles’ optagelse af filmen HELP. Albummet af samme navn er bedst kendt for at indeholde kanonhittene ”Ticket To Ride” og ”Yesterday”.

Læs mere om Obertauern her.

Begge sange og flere af albummets øvrige numre indgår i filmen og bliver fremstillet som en ligeværdig blanding af billeder og lyd. Af samme årsag bliver optagelserne fra filmen af mange musikkendere opfattet som de første egentlige moderne musikvideoer.

Filmhold valgte området med mest sne
At Obertauern overhovedet blev valgt som destination for filmen, var i øvrigt lidt af en tilfældighed – og så alligevel ikke. Producenterne af ”HELP” kunne således ikke finde et område i Alperne med sne mod slutningen af marts – altså lige med undtagelse af Obertauern.

Destination er begavet med unikke vejrforhold og en deraf følgende seks måneder lang skisæson, hvilket blev alment kendt over hele verden efter Beatles’ indtog i byen. Sådan kan det vise sig som en stor fordel at få uventet besøg af kendisser.

Men selv om der var tale om noget nær de mest kendte mennesker på klodsen dengang i 1965, var der faktisk en del lokale østrigere, der ikke anede, hvem de fire unge engelske musikere var, og hvad alt postyret handlede om.

Det fandt de imidlertid hurtigt ud af, da teenageskrigene lød i Obertauern under en privat koncert på det lokale Hotel Marietta, mens filmoptagelserne stod på. Et af medlemmerne på holdet omkring filmproduktionen havde fødselsdag, og det blev fejret med koncerten, som endte med at blive den eneste, som The Beatles nogensinde afholdt i Østrig.

Obertauern ligger lige midt imellem de nordlige og de sydlige alper, hvilket resulterer i unikke vejrforhold og en seks måneder lang skisæson. Foto: Tourismusverband Obertauern.

The Beatles satte stort aftryk
I dag er det over 50 år siden, at historiens vel nok mest berømte popband brugte 10-12 dage i en lille østrigsk alpeby for at optage scener til en film. Men ganske bemærkelsesværdigt var det aftryk, de satte, så stort, at områdets skigæster fortsat bliver mindet om besøget.

Rent fysisk af diverse skulpturer af Beatles-medlemmerne i sneen, men i endnu højere grad via de historier og anekdoter, som fortsat flyder sammen med øl og Glühwein på byens barer.

Fra Obertauerns ældre beboere lyder det blandet andet, at Paul McCartney, John Lennon, George Harrison og Ringo Starr alle havde skrevet under på, at de ikke ville stå på ski under opholdet i Obertauern.

Årsagen var, at ingen ville risikere, at stjernerne kom til skade. Det forlyder dog, at Beatles-medlemmerne benyttede stort set alle pauser i optagelserne til at stå på ski, fordi de havde det så sjovt på pisterne.

Flere annoncer