Annonce
04/11-16 00:00; Opdateret: 10/11-16 12:11

Ny trend i Danmark: Alle vil hedde MortenNy trend i Danmark: Alle vil hedde Morten

Morten er et af tidens mest populære navn. Derfor melder Borgerservice om ekstraordinær travlhed, da der er flere ansøgninger om navneskift end nogensinde i kommuner landet over.

Navnet Morten er den helt store efterårstrend i Danmark. Borgerservice modtager dagligt flere tusinde ansøgninger fra personer, der ønsker at skifte navn, og flere personer kæmper desperat for at få et navneskift hurtigst muligt.

Det ses, at dem, som ikke har nået at skifte navn, er begyndt at opleve ulykker. De bliver forladt af deres koner, mister deres job, og nogle har endda potensproblemer.

Heriblandt ses Peter Jensen, der forklarer følgende om sit ønskede navneskifte: "Min kone forlod mig til fordel for vores nabo Morten, og tvang mig efterfølgende til at flytte fra huset.

Jobbet er også ved at ryge, så jeg bliver simpelthen nødt til at skifte navn til Morten hurtigst muligt."

Peter Jensen håber, at han med det nye navn vil få mere succes i livet og drømmer især om en ny bil og en rejse til Thailand, hvor han vil søge efter sit livs kærlighed.

Han forventer også, at navnet vil bringe flere spændende eventyr ind i hans dagligdag, hvor han arbejder som IT-tekniker.

Peter Jensen er en af de mange danskere, der ønsker at skifte navn til Morten. Peters kone har lige forladt ham, og han fortæller, at han med navneskiftet håber på, at lykken vender.

Trenden ses også i lokalmiljøerne, hvor fodboldtræneren John "Cola" Jensen kan mærke stor forskel i fodboldklubben B85 –

Vi oplever i stigende grad, at flere og flere spillere hedder Morten. For en måned siden havde vi to spillere med navnet Morten, og nu har vi pludselig 12".

John er glad på spillernes vegne, men han ser også nye udfordringer dukke op: "Det er da et problem, når jeg skifter Morten ud, og der pludselig kommer 10 spillere rendende ud fra banen. Spillerne ønsker også at skifte klubbens navn til FC Morten, men det synes jeg, er lidt fjollet."

Navneændringerne skaber altså travlhed i kommunerne, og der opstår navneforvirring i lokalmiljøerne. Men navnet Morten er for nogle også et håb om en bedre fremtidig. En fremtid, hvor de kan leve det liv, de altid har drømt om, og få alle deres ønsker opfyldt.

Den tidligere Taber-Thomas, nu Mester- Morten, siger, at noget af det største der er sket, siden han ændrede sit navn er, at han har mødt sine store idoler Citybois - som han her sender en hyldest til.