Annonce
09/08-16 14:57; Opdateret: 22/09-16 15:04

5 råd til at undgå boligsnyd5 råd til at undgå boligsnyd

Ikke mindst omkring studiestart er der en del svindlere, der er aktive. Det mærker man hos boligsiderne, der gør en effektiv indsats mod svindlerne, som forsøger at franarre boligsøgende penge.

storybild

I følge Boligportal.dks direktør, Henrik Løvig, findes der især 3 typer af boligsnyd. Læs videre, og se, hvordan du undgår dem.

Boligportal er en af de boligsider, der især omkring september og februar, gør en stor indsats for at fange svindlerne. ”Det er ingen hemmelighed, at der findes svindlere på boligmarkedet, og vi sætter alle kræfter ind på at forhindre og forebygge svindel.

Vi lægger mange mandetimer i at gennemse alle annoncer, og vi validerer alle boligannoncer, inden de offentliggøres på siden”, siger adm. Direktør for BoligPortal Henrik Løvig.

Læs mere på www.sikkerboligsøgning.dk

Det er især tre typer af boligsnyd, der gør sig gældende:

- Den klassiske er falske annoncer, hvorigennem den boligsøgende kan blive lokket til at betale depositum til en bolig, der ikke eksisterer.

- Phishing, hvor boligsøgende franarres deres loginoplysninger og dermed kontaktoplysninger.

- Lejere, der forsøger at udleje en bolig, der ikke er deres.

Hos BoligPortal spotter man falske annoncer ud fra særlige karakteristika og forbedrer løbende tiltag, der kan begrænse svindleres adgang via andre profiler.

”Svindlerne forsøger som regel at narre den boligsøgende til at overføre penge for depositum på en lejebolig, som de aldrig får lov til at se i virkeligheden, og som de aldrig bliver lejere af.

Med nogle få råd i baghovedet kan langt de fleste boligsøgende hurtigt spotte, om det er en svindler, der har kontaktet dem. Vær især opmærksom, hvis du er ny boligsøgende – og tøv aldrig med at spørge fagpersoner”, siger Henrik Løvig.

5 råd til at undgå boligsnyd

1. Betal aldrig husleje, forudbetalt leje eller depositum for en lejebolig, du ikke har set i virkeligheden.

2. Hvis du er til fremvisning af en bolig, så spørg udlejer, hvem ejeren af lejeboligen er, og hvis udlejer ikke selv er ejeren, så bed om en skriftlig tilladelse til udleje fra ejer. Du kan selv slå en adresse op på www.boligejer.dk og se, hvem der ejer boligen.

3. Forsøg så vidt muligt at have al kontakt med udlejer gennem beskedsystemet på BoligPortal. På den måde kan BoligPortal ved mistanke om suspekt adfærd dokumentere forløbet i forbindelse med afvisning af udlejer. Vær skeptisk, hvis udlejer direkte undgår at skrive til dig gennem BoligPortal.

4.
Betal aldrig depositum kontant eller gennem Western Union – det er et typisk træk for svindlere.

5. Vær på vagt over for udlejere, som skriver på engelsk, har et udenlandsk telefonnummer og/eller bor i udlandet. Det gælder især, hvis boligannoncen er skrevet på dansk.

LÆS OGSÅ: 10 råd til boligsøgende ved studiestart

LÆS OGSÅ: Sådan finder du en bolig på et presset marked

LÆS OGSÅ: Sådan får du mest bolig for dine pengene

Flere annoncer