Annonce
06/06-16 20:29; Opdateret: 22/06-16 16:08

Netto har fundet ny måde at mindske madspildNetto har fundet ny måde at mindske madspild

Madspild skal ikke kun bekæmpes derhjemme. Som Danmarks største supermarked går Netto nu i kamp mod madspild der, hvor det giver den største effekt – nemlig i butikkerne og på fødevareindustriens lagre og produktioner.

storybild

Netto har indgået et samarbejde med foreningen fødevareBanken, der betyder, at de dårligst stillede i Danmark kan få gavn af overskudsvarer.

Selvom der smides meget mad ud i private hjem, så er industrien klart den største synder, når det kommer til madspild. Hvert år bliver der smidt 400.000 tons mad ud i butikkerne, i produktionen og på lagrene. Det er over en tredjedel mere end madspildet hjemme i de danske husstande.

Mange af varerne er blot tæt på udløb eller i beskadiget emballage, og kan derfor sagtens spises og drikkes. Men Netto har fundet en måde at undgå, at maden går til spilde på. Supermarkedet har gennem en periode hjulpet fødevareBanken med overskudsvarer, og har derigennem fået øje på foreningens særlige tilgang til at bekæmpe madspild:

”Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi forsøger at undgå, at madspild opstår. Men når den gør, så er partnerskaber mellem fødevareindustrien og organisationer en meget vigtig del i bekæmpelsen af madspild.

FødevareBanken har gennem de seneste år vist, at deres systematiske og organiserede måde at indsamle og fordele mad til værdigt trængende for alvor gør en forskel i bekæmpelsen af madspild og madfattigdom. Det er den tilgang, vi hos Netto gerne vil bakke op om og være en endnu større del af,” siger Brian Seemann Broe, der er landedirektør for Netto.

Nødvendig hjælp til fødevareBanken
FødevareBanken er en non-profit forening, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. De dårligst stillede i samfundet oplever ofte afsavn på antallet af daglige måltider eller ordentlige fødevarer. Det kæmper fødevareBanken for at ændre.

I bekæmpelsen af madspild, har Netto indledt et strategisk samarbejde med fødevareBanken, som med økonomisk støtte, samarbejde om produkter og oplysningskampagner om madspild i Nettos 462 butikker, skal udvide foreningens arbejde med at sende mad til socialt udsatte mennesker over hele landet.

Og det er nødvendigt med hjælp. I dag hjælper fødevareBanken omkring 120 væresteder, krisecentre, varmestuer og herberger for hjemløse, voldsramte familier m.fl., men med samarbejdet med Netto forventer man at kunne hjælpe mange flere:

“Vi vil rigtig gerne kunne hjælpe dobbelt så mange, som vi gør i dag. Hertil kommer alle de områder, hvor fødevareBanken ikke er endnu,” siger Karen Inger Thorsen, direktør i fødevareBanken, og fortsætter:

“Med hjælp fra Netto får vi en helt nødvendig håndsrækning til at brede vores arbejde ud til hele landet og gøre en endnu større forskel i bekæmpelsen af madspild og madfattigdom.”

Fakta

• I de første fire måneder af 2016 donerede Netto 17 tons mad til fødevareBanken.
• Ca. 70% af de fattige kontanthjælpsmodtagere må bl.a. undvære tre måltider om dagen.
• Læs mere på www.foedevarebanken.dk

Flere annoncer