Annonce
04/11-15 00:00

»Uhyggeligt, jeg kunne snydes for så mange penge«»Uhyggeligt, jeg kunne snydes for så mange penge«

Social- og sundhedshjælper Pia Andreasen fra Lemvig har 20.000 kr. til gode i løn. Hun blev overrasket, da hun som blot en af flere kolleger opdagede, at hun i flere år ikke var blevet aflønnet rigtigt.

storybild

Social- og sundhedshjælper Pia Andreasen har cirka 20.000 kroner og hendes tillid til systemet har lidt et knæk. (Billede: Bonnerup Claus)

”Jeg blev overrasket, da jeg hørte, at det handlede om cirka 20.000 kroner. Min første tanke var, at det var uhyggeligt, at man kan blive snydt for så mange penge.”

Pia Andreasen, 54 år og social- og sundhedshjælper på et plejecenter i Lemvig i Nordvestjylland, venter netop nu på, hvordan hendes aktuelle lønsag falder ud.

Kort før sommer blev hun opfordret til at kigge på sin lønseddel – og via fagforeningen FOA fandt hun ud af, at hun har cirka 20.000 kroner til gode. I hvert fald ifølge FOA’s beregninger.

LÆS OGSÅ: Lærlinge fik 85.000 kr. efter løntjek

Det skyldes, at der i de seneste fem år har været en fejlregistrering af den måde, man indberetter søgne- og helligdage på ifølge overenskomsten.

”Jeg er ellers typen, der kigger på lønsedlen hver måned. Men den kan være meget indviklet. Det er nemt at kontrollere, om arbejdstiderne stemmer, men det er vanskeligere at få overblik over mange af de andre detaljer,” siger Pia Andreasen, der arbejder 28 timer om ugen.

Tjek, hvad du skal kigge efter på din lønseddel her

Jeg troede på tallene
Hun understreger, at hun altid har haft en ”grundlæggende tillid” til, at hun fik den løn, hun var berettiget til:

”Jeg regnede med, at man kunne regne med det,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Han åbnede for en ladeport af lønfejl

Den opfattelse har hun nu ændret. Og hun har opfordret sine kolleger på plejecentret til, at de også tjekker deres lønsedler. Det har flere af dem allerede gjort, og flere har fundet ud af, at de – ligesom Pia Andresen – formentlig har penge til gode. Det endelige regnestykke er overladt til fagforeningen FOA’s forhandlinger med kommunen:

”Jeg har været social- og sundhedshjælper i 15 år, og ind imellem har der da været spørgsmål, jeg har drøftet med min tillidsrepræsentant. Men det er første gang, jeg har brug for fagforeningen på den her måde, og jeg er meget glad for den hjælp, jeg har fået,” siger Pia Andreasen.

OK fagforeninger sætter særligt fokus på løntjek - følg med på Facebook

Ikke ond vilje
Det var fællestillidsrepræsentant Tove Mathiasen, der i første omgang hjalp Pia Andreasen med at kigge på lønsedlen. Og hun deler sin kollegas undren, men hun pointerer samtidig, at der ikke er grund til at betvivle arbejdsgiveren motiver.

”Det skyldes ikke ond vilje. Arbejdstidsreglerne kan være svære at overskue, og vi skal bare være glade for, at fejlene er opdaget,” siger Tove Mathiasen.

LÆS OGSÅ: FOA: Det er helt gængse fejl


Hvad tænker du..?
Flere annoncer