Annonce
08/11-15 19:46

Alina opdagede forkert indbetaling til pensionAlina opdagede forkert indbetaling til pension

Det var et tip fra en veninde, der fik tandplejer Alina Mirza til at tjekke, om der nu også stod det rigtige på lønsedlen. Det viste sig, at der i hele 2014 havde været fejl i indbetalingerne til hendes pension.

storybild

Tandplejer Alina Mirza opdagede, at der var fejl i indbetalingen til hendes pension. Hun tjekkede lønsedlen sammen med en veninde og kontaktede så fagforeningen, der tog sagen op med arbejdsgiveren.

Tandplejer Alina Mirza gør nok som de fleste, når lønsedlen kommer. Hun tjekker, om det samlede beløb er som det plejer, men går ikke i detaljer med fx pension og tillæg.

Se, hvad du skal kigge efter på din lønseddel her

”Jeg tænker, det er korrekt, så jeg holder kun øje med selve lønnen. Men en veninde, som også er tandplejer, siger til mig, at indbetalingen til min pension ser forkert ud. Sådan er tandplejere, vi taler om løn og den slags, så vi kiggede på min lønseddel sammen”, siger Alina Mirza.

Hun er tandplejer på en tandlægeklinik i Langå ved Århus frem til udgangen af november, hvor hun begynder som selvstændig tandplejer i Århus.

LÆS OGSÅ: »Uhyggeligt, jeg kunne snydes for så mange penge«

Da Alina Mirza alligevel er i kontakt med sin fagforening Dansk Tandplejerforening om et andet lønspørgsmål, beder hun dem også kigge på indbetalingerne til hendes pension. Det viser sig, at der er fejl. Alina Mirzas egen indbetaling til hendes pension er ikke sat ind på pensionsopsparingen, og overenskomsten siger, at det er arbejdsgivers ansvar, at det sker. Den siger også, at hvis det ikke sker, så er det arbejdsgiveren, som skal indbetale, det manglende beløb.

Dansk Tandplejerforening, som er en OK fagforening tager sagen op, kontakter Alina Mirzas arbejdsgiver, hvorefter fejlen rettes og den manglende pensionsindbetaling betales.

Derudover var Alina Mirza også gået glip af en årlig lønstigning, og også den fejl er der nu rådet bod på. Tandklinikken har efterbetalt de ca. 20.000 kr., som Alina Mirza havde til gode.

LÆS OGSÅ: Hun har hentet over en halv million til medlemmerne - alene i år

Fejl kan ske
Det er en typisk fejl i lønsedlerne, at de overenskomstmæssige stigninger mangler, siger formand for Dansk Tandplejerforening Elisabeth Gregersen.

”Derudover finder vi ofte fejl i provisionslønnede eller delvist provisionslønnede tandplejeres lønsedler. Overenskomsten sikrer, at tandplejere også får provision under sygdom, ferie og barsel. Og det er der ofte fejl i. Man kan ikke sige, hvorfor fejlene sker. Hvis man fx er provisionslønnet er der bare mange ting, der kan gå galt. Det er vores erfaring, at det ikke er for at snyde nogen, men at det er rigtig vigtigt at tjekke sin lønseddel”, siger hun.

OK fagforeninger sætter særligt fokus på løntjek - følg med på Facebook

Hvad tænker du..?
Flere annoncer