Annonce
06/11-15 16:51

Hun har hentet over en halv million til medlemmerne - alene i årHun har hentet over en halv million til medlemmerne - alene i år

Faglig sekretær Birgit Jørgensen, 3F Holbæk-Odsherred, har på knap tre år rejst 227 lønsager mod samme firma. Det lyder voldsomt, men hun frygter, problemet er langt større.

storybild

Birgit Jørgensen, faglig sekretær i 3F Holbæk-Odsherred: - I tre år har jeg reelt ageret lønkontor for Forenede Service. (Billede: Thomas Sjørup)

Da Forenede Servicefor tre år siden overtog opgaven med at gøre rent på Holbæk Kommunes skoler og daginstitutioner, havde Birgit Jørgensen, faglig sekretær i 3F Holbæk-Odsherred, ingen anelse om, hvad der ventede hende.

Men det gik op for Birgit Jørgensen, da hun i løbet af nogle måneder opdagede, at det private rengøringsfirma slet ikke havde styr på at administrere rengøringsassistenternes løn.

Tjek, hvad du skal kigge efter på din lønseddel her

Siden har den kendsgerning fyldt voldsomt i Birgit Jørgensens hverdag. På mindre end tre år har hun rejst 227 lønsager mod Forenede Service. Og alene i år har de pågældende medarbejdere tilsammen fået efterbetalt over 500.000 kroner.

”Jeg frygter dog, problemet er langt større. I 3F har vi kun kontakt til cirka en tredjedel af de 110 rengøringsassistenter, firmaet har ansat i vores område,” siger Birgit Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Der er fejl i vores løn næsten hver måned

Hun noterer – med et strejf af ironi – at hun reelt har ageret lønkontor for Forenede Service de seneste tre år.

”Det er dybt frustrerende, at problemerne bliver ved, selv om firmaet flere gange – også i offentligheden – har lovet at stramme op på de interne procedurer. Det er bare ikke sket. Det er synd for de hårdtarbejdende rengøringsassistenter, det går ud over,” siger Birgit Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Han åbnede for en ladeport af lønfejl

Hun mistænker ikke Forenede Service for at begå fejlene med vilje. I stedet mener hun, at der er tale om sjusk i den helt store skala – og hun peger på en stor udskiftning af serviceledere.

”Det er dem, der styrer, indsamler og indrapporterer arbejdstider og den slags, men alene på Svinninge Skole har der siden 2012 været 27 forskellige serviceledere. Så skal det næsten gå galt,” siger Birgit Jørgensen.

OK fagforeninger sætter særligt fokus på løntjek - følg med på Facebook

Hvad tænker du..?
Flere annoncer