Annonce
15/10-15 11:32; Opdateret: 19/10-15 09:16

Efterårsferie: Familieudflugt til Herlufsholm Fantasy BogmesseEfterårsferie: Familieudflugt til Herlufsholm Fantasy Bogmesse

Sæt kryds i kalenderen i efterårsferien den 17. og 18. oktober og oplev den fantastiske fantasy bogmesse på Herlufsholm kostskole.

Bildstrecke im Grossformat »

For fjerde år i træk sætter Herlufsholms historiske bygninger kulissen for Danmarks eneste Fantasy-bogmesse. Og det hele foregår i efterårsferien lørdag og søndag den 17. og 18. oktober.

Genren fantasy er vildtvoksende fra bøger til film, tegneserier, computerspil og rollespil. Men for Herlufsholm Fantasy Bogmesse starter det hele ved, at en forfatter får en idé og sætter pen til papir. Herfra kan alt ske. På bogmessen vil forlag, forfattere, læsere og rollespillere mødes med den gode, fantasifulde fortælling i centrum. Den gamle kostskole er som skabt til eventyr, og ved Susåens tågede bred skabes der ved Fantasy-bogmessen en parallelverden, hvor orker, dværge og elvere mødes med vampyrer, satyrer, fauner og skoleelever med magiske evner.

Se hele programmet her

I år deltager både internationale og nationale forfattere. Chad Corrie er en amerikansk forfatter, som deltager med bogen "Portalen til afgrunden". Bogen er første del af serien "Return of the Wizard King", der i Danmark udgives af Forlaget Tellerup.

Ved Fantasy-bogmessen deltager også flere danske forfattere. Nanna Foss deltog ved sidste års Fantasy-bogmesse, hvor hun debuterede med sin Sci-Fi/Fantasy serie "Spektrum". I år er hun tilbage igen og klar med anden del i serien, som hedder "Geminiderne", der udgives af forlaget Tellerup.

Jan Kjær kommer forbi og fortæller om sine børnebøger "Nomerne" fra Forlaget Agama, og ikke nok med det - Jan Kjær vil også stå for en interaktiv tegne-workshop, hvor alle er velkomne til at deltage. Det fulde program kan ses på vores hjemmeside og på vores Facebook.

Der vil til Herlufsholm Fantasy Bogmesse være programpunkter for børnefamilier med større børn i alderen 6 – 13, samt unge og den stigende gruppe voksne, der også elsker den gode fortælling. Fantasy-bogmessen byder på særskilte oplæsninger og events målrettet de enkelte aldersgrupper.

Det koster 50,- kr. for voksne (over 12 år) og 30,- kr. for børn (børn under 6 år har gratis adgang). Vi opfordre til at komme udklædt. Der er gratis adgang for børn under 12 år lørdag, hvis de ankommer udklædt og i selskab med betalende voksne. Billetter kan købes ved indgangen allerede fra kl. 11.30.

Gå ikke glip af denne fantastiske oplevelse for hele familien. Det er den perfekte udflugt i efterårsferien.

Hvad tænker du..?
Flere annoncer