Annonce
Af Joy Fryd Larsen - 01/04-16 04:00; Opdateret: 06/06-16 11:51

Tag testen: Hvilken rejsetype er du?Tag testen: Hvilken rejsetype er du?

Læs om de fem rejsetyper og tag testen: Hvilken rejsetype er du?

storybild

(Billede: Illustrationer af Valdefar.dk)

DE FEM REJSETYPER
- Hvilken type er du?

Storbyrotten
Du føler dig hjemme i verdens mange betonjungler og har derfor sikkert allerede været på adskillige storbyferier til New York, London og Paris.

Du elsker at rejse og undervejs at få tanket din Instagramkonto op med friske fotos. Hovedsagligt med snapshots af mad, kaffe og billedskønne bygninger. I den forbindelse har du flere gange overvejet at starte en rejseblog med tips og tricks til gode spisesteder og butikker, der fører “brands, vi ikke har i Danmark”.

LÆS OGSÅ: Derfor står Dubai højt på danskernes ønskeliste

Solbaderen
Du prioriterer din kulør højt, derfor bliver den sikkert frisket op under den bagende sol på din årlige charterferie til Kreta, Tyskland eller Tyrkiet.

Du elsker at solbade og vender formentlig tilbage til den samme destination igen og igen. Du rejser ikke for at opleve, men for at slappe af, og det er ikke fordi, du ikke kan lide fremmede kulturer, men du foretrækker at observere disse på sikker afstand. Eventuelt fra et 'all inclusive'-resort. Blandt andre danskere.

LÆS OGSÅ: LISTE: Værd at vide om Dubai

Energibomben
Andre kommer hjem med souvenirs. Du kommer hjem med blå mærker. Du er ikke rejst afsted for at slappe af, for det kan du gøre, når du bliver gammel.

Du rejser til Australien, Cuba eller Island, fordi du er en adrenalinjunkie, der ikke kan få sit fix i Danmark. Efter rejsen har du ofte en kridhvid streg henover panden, for der har dit GoPro-kamera siddet og foreviget alle dine oplevelser, der både kan tæller windsurfing blandt hajer og vilde stunts på skateboard. Seværdigheder finder du kun interessante, hvis de kan klatres på.

LÆS OGSÅ: LISTE: 5 hemmelige spots i Dubai

Festaben
Penge, pas, prævention - og promille. Mere behøver du ikke for at sikre den perfekte ferie til fx. Sunny Beach, Berlin eller Ibiza.

Festerne er det, du rejser for, og så længe aftenerne ender med en halv vandmelon på hovedet, gør det ikke noget, om det er almindelige eller moralske tømmermænd der fylder. Pyt med at byvandringer snarere bliver pendulvandringer mellem sengen og toiletkummen, for du ender tit med en flirt ved din side, og så må de øjneåbnende møder med fremmede kulturer vente.

LÆS OGSÅ: LISTE: 5 ting du SKAL opleve i Dubai

Globetrotteren
På trods af parløren som trofast følgesvend er du ofte blevet anvist til den forkerte rutebil af folk, du har mødt på dine rejser til Costa Rica, Egypten og Tanzania, hvor du nægter at tale engelsk af respekt for de indfødtes sprog. De mange omveje gør dog ingenting, for når du først har besluttet dig for at drage på eventyr, er du Indiana Jones og sikkerhedsstropperne i busserne er lianer i junglen. I din iver er du ved at blive kvalt i alt det grej, du har dinglende i remme om halsen, men du fortsætter ufortrødent.

LÆS OGSÅ: LISTE: 5 fede ørkenoplevelser i Dubai


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?