Af - 05/04-16 13:44; Opdateret: 06/04-16 08:29

Løbet tør for strøm? Nu kan du købe strøm til din mobil i butikkerLøbet tør for strøm? Nu kan du købe strøm til din mobil i butikker

Løber din mobil tør for strøm, når du er ude? Nu kan du købe dig til fuld opladning på farten.

Bildstrecke im Grossformat »

Sådan køber du strøm til din mobil i butikker, kiosker og på diskoteker.

Kender du det? Du er i byen, du har brug for at sende beskeder og tage billeder til dine venner, men din mobil truer med at gå ud for strøm.

Det har 30-årige Abboud Tawill og hans tre venner nu en løsning på. De har opfundet en engangsoplader, som har strøm til at lade en mobil helt op, og som man efterfølgende kan smide ud.

- Vi fik ideen, fordi vi altid gik og manglede strøm. Indtil videre har man ikke kunnet købe strøm, medmindre man havde en ledning og en stikkontakt. Derfor ville vi lave et produkt, der var ladt op og klar til brug, når man købte den, siger Abboud Tawill fra København til metroxpress.

Interesserer du dig for iværksætteri, og vil du opdateres om sjove ideer og iværksættere, så like MX Penge på Facebook.

Engangsopladeren hedder "Powerswap", og den vejledende udsalgspris er 45 kroner. Abboud Tawill forestiller sig at, at cafeer, diskoteker, kiosker og restauranter vil forhandle opladeren.

Med kun fire dage på markedet har allerede ti butikker sagt ja til at forhandle Powerswap, og ifølge Abboud Tawill er iværksætterne i dialog med større, danske kæder.

Men selvom produktet kun lige er kommet på markedet, har Abboud Tawill allerede erfaret, hvordan produktet har gjort gavn.

- Forleden sad jeg på en restaurant på Frederiksberg, hvor jeg så en pige kigge sig over skulderen i forsøget på at finde en stikkontakt. ”Hvad mangler du?”, spurgte jeg, fordi jeg tænkte, det sikkert var strøm til mobilen. Jeg havde ret og gav hende en Powerswap. Hun blev helt lykkelig, siger Abboud Tawill, der også endte med at få Frederiksberg-restauranten som kunde.

LÆS OGSÅ: 5 myter om mobilopladning: Sådan skal du gøre

Han fortæller, at folk generelt har taget godt imod idéen og produktet, men det er dog ofte det samme spørgsmål, som han bliver mødt med.

Mange spørger, om den ikke kan genoplades, men hele idéen er jo, at det skal være en billig løsning. Jeg tror ikke på, at folk går hjem og lader deres oplader op og tager den med sig.
Det siger Abboud Tawill

LÆS OGSÅ: Skam jer, Apple: Her er opladeren, vi skulle have haft for længe siden

Folks spørgsmål, får ham dog ikke til at tvivle på sit produkt. Abboud Tawill forventer, at de får solgt 300.000 opladere i løbet af det første år. De første 13.000 opladere er allerede på vej til Danmark.

- Vi ved, at vi har en god ide her, men hvordan verdenen tager imod den, kan jo være svært at sige. Vores mål er dog, at alle fire kan leve af det, siger Abboud Tawill, der ligesom hans tre kolleger stadig har et fuldtidsjob ved siden af iværksætteriet.

Metroxpress har spurgt Miljøstyrelsen, hvad de fra et miljøperspektiv mener om ideen om engangsopladere:
 
- Et produkt som dette vil være omfattet af et producentansvar. Produktansvaret betyder, at producenterne er ansvarlig for indsamling og behandling af produktet, når det bliver til affald. Producenterne skal samtidig sikre, at de ressourcer, som produktet indeholder, bliver genvundet. Hvis produktet bliver behandlet efter de regler, har vi det sådan set okay med ideen, siger Anne Nielsen fra Miljøstyrelsen, der er civilingeniør, med fokus på affald fra batteri og elektronik.

Typisk vil producenterne via kollektive ordninger betale sig fra at indsamle og behandle deres produkter. Men på trods af, at produkterne bliver genanvendt, vurderer Anne Nielsen, at det er mest miljørigtigt at bruge el-stik.
 
- El-stik er alt i alt det mest ressourcevenlige frem for batterier, for der vil altid gå noget til spilde i genanvendelsesprocessen, når vi genanvender et produkt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Apple: Slut med jackstick - og iPhone går ned i størrelse

LÆS OGSÅ: Vild sko: Gå dit smartphone-batteri op på 100 procent

LÆS OGSÅ: JUHUU: Så smart bliver iPhone-opladeren i fremtiden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress