Danskerne forventer friske færdigretter: Så gamle er de i virkelighedenDanskerne forventer friske færdigretter: Så gamle er de i virkeligheden

Færdigretter, der markedsføres som kokkefremstillet restaurantmad, er i virkeligheden op til fire uger gammel. Det er virkelig vigtigt, at forbrugerne er vågne, advarer Forbrugerrådet.

Bildstrecke im Grossformat »

Hver fjerde har inden for den seneste måned købt en eller flere færdigretter, og forbrugerne har en klar forventning om, at maden er frisklavet. Halvdelen forventer, at måltiderne højst har en holdbarhed på en-tre dage fra produktionsdatoen, mens et klart flertal på 61 procent forventer, at supermarkederne kasserer dem maksimalt seks dage efter produktionsdatoen.

Men virkeligheden er en ganske anden. De nye retter og tilbehør som for eksempel boller i karry, chili con carne og ris og kartofler er nemlig produceret to, tre og fire uger før udløbssdatoen. Blot én til to procent af danskerne forventer, at færdigretterne kan være så gamle.

LÆS OGSÅ: Så længe kan din mad holde sig i fryseren

- Jeg tror, at forbrugerne, som jo forventer de er friske, bliver meget skuffede, når de nu får kendskab til, hvor gammel maden er, selv om den ikke er farlig, siger Jon Fuglsang, fødevareekspert, Professionshøjskolen Metropol, og tilføjer, at tre-fire ugers holdbarhed forringer smag og friskhed.

Markedsføringen af produkterne efterlader forbrugerne med et fejlagtigt indtryk af, at maden er frisklavet, advarer Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk:

LÆS OGSÅ: Kemi fra mademballage kan være skadeligt

- Der er ingen tvivl om, at forbrugerne får noget andet, end de tror, og at markedsføringen ofte giver indtryk af at varerne er friskere ,end de er, så det er virkeligt vigtigt, at forbrugerne er vågne også over for de nye og dyrere færdigretter.

- Prøv en ny, lokal restaurant. I din egen stue(…). Maden laves bl.a. af vores egen slagter og kokke fra Cofoco og Meyers (…). Ligeså nemt og lækkert som at spise ude, bare hjemme.
Kvickly.dk (en del af Coop) om deres færdigretter.


- Forbrugerne har øjensynligt købt producenternes fortælling om, at de her færdigretter er frisklavede. Det er et paradoks, at forbrugerne har så klar forventning om, at færdigretterne skal tages af hylderne efter maksimalt en-seks dage, og de så rent faktisk kan holde sig i op til fire uger fra produktionsdatoen.
Michael René, ekspert i fødevarer og hygiejne og lektor ved Professionshøjskolen Metropol.

I Coop har kvalitetschef Karin Frøidt forståelse for forbrugernes forventninger.

- Jeg er enig i ,at der for nogle retter nok vil være en folkelig opfattelse af, at det er mange dage. Også selvom jeg tror, de fleste først og fremmest er optaget af smagen og om det er lødig, sund nem mad, siger hun og tilføjer: 

LÆS OGSÅ: Dansk kamp mod madspild skal udbredes til hele verden

- Professionelt fremstillede retter er jo lavet under helt andre hygiejniske forhold end i vores eget køkken. Det bidrager sammen med pakningen til høj holdbarhed.

Da den økologiske fødevareproducent Hanegals ejer, Fie Graugaard, første gang smagte sine fire uger gamle ferske færdigretter, blev hun overrasket:

- Vi var selv forbavsede over, hvor godt de smager efter fire uger, men vores udsugning af ilt og efterfølgende vaccuumpakning fungerer virkeligt godt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du holde dig LANGT væk fra '5 sekunders-reglen'

Anne Mette Buus, Løgismose Meyers, som producerer Løgismose-færdigretter til Netto og Meyers middagsretter til Coop, bekræfter, at både færdigretterne og Meyers tilbehør har en holdbarhedstid på 21 dage:

- Vores færdigretter pakkes således, at atmosfærisk luft trækkes ud under vakuum, så der ikke er ilt i pakningen. Herefter blæses en blanding af ilt og nitrogen hen over produktet. Dette hæmmer vækst af aerobe bakterier samt skimmel.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress