Af - 17/11-15 17:37; Opdateret: 17/11-15 21:35

Hver tredje synes, det er i orden at børn spiser af varerne på vej til kassenHver tredje synes, det er i orden at børn spiser af varerne på vej til kassen

En tredjedel af danskerne mener, at det er i orden at stille sit barns sult med en fødevare fra supermarkedet, inden varen er betalt. Det er dog ikke tilladt i Coops butikker.

storybild

30 procent af danskerne svarer i en ny undersøgelse, at det er i orden at åbne en vare og lade ens barn spise af varen i supermarkedet, selv om man endnu ikke er nået op til kassen og har betalt for varen. (Billede: Mikael Andersson)

Du handler ind i supermarkedet, og dit barn hyler og skriger. Du rækker ud efter en banan fra 'Frugt og grønt-afdelingen', som dit barn straks gnasker i og falder til ro. Ved kassen betaler du for bananen.

Er det i orden?

Ja, svarer hver tredje dansker i en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for metroxpress. Helt præcist angiver 30 procent, at de er helt eller delvist enige i, at det er i orden at åbne en vare og lade ens barn spise af den i supermarkedet, selv om man endnu ikke er nået op til kassen og har betalt for varen.

Men det er stik imod reglerne i supermarkederne Kvickly, Brugsen, Irma, og Fakta, oplyser informationschef i Coop, Jens Juul Nielsen.

- Det gælder også, hvis det er mad til et barn. Vi er nødt til at have entydige regler. Der er dog igen tvivl om, at det sker i vores butikker, og så bliver vi nødt til at sige til kunden, at de først må bruge varerne, når de har betalt for dem, siger Jens Juul Nielsen.

Kan du godt lide at læse om indkøb og forbrug, og vil du opdateres om emnerne? Så like MX PENGE på Facebook.

Han forklarer, at reglerne er af hensyn til tyveri. Men de regler er Forbrugerrådet Tænk ikke særlig begejstret for.

- Der er visse situationer, hvor folk tager varerne i brug, inden de er købt. Det kan være, hvis ens barn er gået sukkerkold. Derfor vil jeg opfordre supermarkederne til at vise situationsfornemmelse og tage hensyn, siger Camilla Udsen, der er seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

Hun minder om, at hvis supermarkederne skal forvente, at forbrugerne overholder reglerne, skal butikken tydeligt skilte med reglerne.

LÆS OGSÅ: Snart kan du måske købe p-pillerne i supermarkedet

Det kan dog skabe større omsætning, hvis Coop dropper skiltningen og stryger reglen. Det mener Dorte Wimmer i hvert fald. Hun er direktør i Retail Institute Scandinavia, der har fokus på detailhandel og forbrugeradfærd.

Hun forklarer, at man i New York, Milano og Rom har lagt restauranter og vinbarer ind i midten af supermarkederne, så forbrugerne kan handle, mens de spiser lidt mad.

Når man kan gå og nyde et glas vin eller spise lidt, mens man handler ind, hygger man sig mere, og det tager stressen ud af handlen. Sådan har du paraderne nede og bliver i supermarkedet i længere tid. Og det er sådan, du får solgt mest.
Det siger Dorte Wimmer.

LÆS OGSÅ: Single-kød rammer flere danske supermarkeder

Hun kan sagtens genkende situationen, hvor forældre må give deres børn lidt mad og drikke af supermarkedets varer, inden de er betalt.

- Da jeg selv havde små børn, kunne jeg godt finde på at gøre det. Når forældre giver deres barn en vare at spise eller drikke, mens de er i supermarkedet, er det jo en tvangs- og nødhandling for at få ro. Supermarkederne burde tænke i, 'Hvordan kan vi med fordel hjælpe forbrugerne med at få skabt den her ro'.

LÆS OGSÅ: Mælkesnitten droppes af danske supermarkeder

LÆS OGSÅ: Ny lov: Supermarkeder indfører genial løsning for overskydende mad

LÆS OGSÅ: Avocado-krise på vej mod Danmark: Derfor kan frugterne blive dyrere for dig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress