Af - 27/05-16 14:33; Opdateret: 31/05-16 15:05

Vildt tilbud: Giv dit barn dette navn og tjen 10.000 kronerVildt tilbud: Giv dit barn dette navn og tjen 10.000 kroner

34-årige Preben Steen Nielsen betaler 10.000 kroner til den første, der døber sit barn Preben.

storybild

Foto: Preben Steen Nielsen/Facebook

Hvis du er den næste i Danmark, der vælger at døbe dit barn Preben, kan du fremvise dåbsattesten til 34-årige Preben Steen Nielsen fra Vejle, der i så fald kvitterer med 10.000 kroner.

Det skriver han i et Facebook-opslag, der har fået massevis af kommentarer og reaktioner i løbet af dagen.

Interesserer du dig for gode tilbud samt sjove opslag og konkurrencer, så like MX Penge på Facebook og bliv opdateret med artikler om emnerne.

Metroxpress har været i kontakt med Preben Steen Nielsen, der er opsat på at føre sit navn videre og forsøge at gøre det moderne.

- Jeg har i et stykke tid lavet fis med, at jeg gerne vil have folk til at hedde Preben. For eksempel har jeg forsøgt at overbevise kommende fædre i min vennekreds om, at de skal opkalde deres børn efter mig. For nylig opkaldte min kammerat Thomas en hund efter mig, men mere vil have mere, som man siger, siger han til metroxpress.

Han fortæller, at opslaget delvist er skrevet i sjov, men understreger, at han nok skal betale pengene til de første forældre, der døber deres barn Preben.

- Det er selvfølgelig lidt en joke. Det er sjovt at se, hvad folk vil gøre for penge. Samtidig synes jeg, det er ret skægt, hvis en random familie inviterer mig til barnedåb. Men jeg skal selvfølgelig nok betale pengene til de første, der døber deres barn Preben. Der skal bare være en aftale med forældrene om, at de ikke bare døber barnet og så bare ændrer navnet igen, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Liste: Kvinder med disse navne bliver forlovet i år

Preben Steen Nielsen er overrasket over, hvor mange der har reageret og kommenteret på opslaget, siden han lavede det tidligere i dag.

- Jeg havde ikke regnet med, at mit opslag ville komme så godt fra start. Nu sidder jeg her bag skærmen og prøver at følge med, og der popper nye notifikationer op konstant, fordi folk kommenterer og reagerer på opslaget. Jeg tror på, at det kommer til at lykkes, siger Preben Steen Nielsen, der til daglig er eventmand og filmproducer.

Se Prebens opslag her:

Du kan læse mere om gode tilbud på tøj til børn her.

LÆS OGSÅ: Derfor kludrer forældre rundt i deres børns navne

LÆS OGSÅ: Top 10: Disse navne er relativt mest kriminelle

LÆS OGSÅ: Disse navne har størst sandsynlighed for at blive gravide i 2016

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress