Af - 18/06-14 19:14

Taxibranchen raser over ny vennekørsels-appTaxibranchen raser over ny vennekørsels-app

Den ny tjeneste Haxi, der arrangerer ‘vennekørsel’, er for nylig blevet lanceret i Danmark. Taxibranchen kalder det “organiseret piratkørsel”.

storybild

Tjenesten Haxi, der er populær i Norge, er for nylig blevet lanceret i Danmark. (Billede: pr-foto)

- En enkel tjeneste til vennekørsel.

Sådan bliver konceptet beskrevet af stifterne bag app’en Haxi, der for nylig er blevet lanceret i Danmark.

Men tjenesten, der på kort tid har fået tusindvis af brugere i Norge, bliver af den danske taxibranche samt norsk politi kaldt ulovlig.

LÆS OGSÅ: Ny app fanger tyven på fersk gerning

Haxi får kritik for at arrangere pirattaxi-kørsel i byer, hvor privatpersoner kan bestille et lift af hinanden over kortere afstande.

- Det er god stil at tipse chaufføren efter eget ønske for ulejligheden, skriver virksomheden selv.

Vil du holdes opdateret med nyheder om iværksætteri, forbrug og erhverv? Så 'like' MX Penge her.

Brancheorganisationen Dansk Taxi Råd mener, at Haxi er en “form for organiseret pirattaxi-kørsel”, siger direktør Trine Wollenberg:

- For mig at se ligner det taxi-kørsel, og det er et reguleret område, hvor der stilles krav til chaufføreren. Blandt andet skal man have erhvervs-kørekort og førerkort for at få tilladelse, siger hun.

- Det er noget, vi som branche må se nærmere på, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Ny tjeneste matcher unge der vil dele bolig

I Norge har politiet kaldt det for en ulovlig virksomhed ifølge nrk.no.

Metroxpress har kontaktet Trafikstyrelsen samt Rigspolitiet for at få et svar på, hvorvidt tjenesten er lovlig i Danmark, men det har endnu ikke været muligt at få et svar.

Carsten Andersen fra Rigspolitiet mener dog, at det ligner taxi-kørsel:

- Hvis du sammen med din nabo skal en tur til Aarhus, og I deles om benzinen, er der ikke noget galt. Men hvis du kan ringe og bestille en bil, så svarer det til hyrevognskørsel, som jeg ser det, siger kommunikationsrådgiver Carsten Andersen fra Rigspolitiet.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Accepter betingelser og få de seneste nyheder fra mx.dk direkte i din indbakke. Du kan altid afmelde dig igen.
Indtast en korrekt email
Tak for din tilmelding!

Husk at du altid kan afmelde igen.
Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+