Af - 29/07-16 11:22; Opdateret: 29/07-16 11:52

518 millioner på spil i aften: Sådan bliver dit liv, hvis du vinder518 millioner på spil i aften: Sådan bliver dit liv, hvis du vinder

Et helt nyt liv: En halv milliard på kontoen er ikke kun godt, siger Danske Spils økonomiske vejleder.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er Lotto-tips i galleriet herover.

Champagne, strandvejsvilla, yacht, paradis-ferier og luksusbiler.

Cirka så langt kan de fleste af os tænke, når vi drømmer om den helt store gevinst.

Men hvordan bliver dagligdagen egentlig på helt lavpraktisk niveau, hvis der pludselig skulle blive sat en god halv milliard kroner ind på kontoen?

Interesserer du dig for store præmier, gevinster og andre artikler vedrørende penge, så like MX Penge på Facebook og bliv opdateret med artikler om emnerne.

Det svarer Danske Spils økonomiske vejleder Harry Aamand på i forbindelse med, at man i aften kan vinde svimlende 518 mio. kroner i Eurojackpot.

Hans job består bl.a. af at tage hjem til nyslåede mangemillionærer og hjælpe dem godt på vej i deres nye luksus-tilværelse.

- Når folk vinder 10 millioner siger jeg tillykke, men minder dem om, at det kan man altså ikke leve af resten af livet. Med 518 millioner er det en helt anden sag, siger han til metroxpress.

- Så mange penge gør livet meget let - men også meget svært. På den ene side, kan man købe alt, man nogensinde har drømt om og stadig have flere hundrede millioner tilbage. Men på den anden side løber man ind i et voldsomt pres fra sin omverden, siger Harry Aamand.

LÆS OGSÅ: John vandt i Lotto: Har købt briller og campingplads

- Det er umuligt at skjule så stor en gevinst, og man skal passe på sig selv. Man skal ikke lade sig lokke til vilde investeringer, men alliere sig med sin bank og en personlig rådgiver, siger eksperten.

(Bild: Scanpix)

Han nævner også tidens lave rente som et paradoksalt problem for en nyslået halv-milliardær.

- Det betyder, at man ikke kan sætte pengene i banken og få en god rente. Bankerne er nødt til at deponere pengene hos Nationalbanken - hvilket de skal betale for - og samtidig give dig en god rente. Det gider de simpelthen ikke, lyder der fra Danske Spil's ekspert.

LÆS OGSÅ: Drønheldig svensker vinder 127 millioner kroner i Lotto

Hans erfaring er, at langt de fleste danskere er meget fornuftige med deres kæmpegevinster.

- De har mange søvnløse nætter, og føler sig tynget af ansvaret over for familie, venner og sig selv. Men man skal altså huske at nyde det, formaner han.

(Bild: Scanpix)

- Hvad ville du selv stille op med en halv milliard kroner?

LÆS OGSÅ: Efterlysning: 11 millioner kroner mangler ejermand

- Jeg ville indfri al min gæld - der kan bankerne jo godt huske renterne. Så ville jeg investere en meget stor del af pengene, og leve sorgløst. Hvis jeg investerede 450 millioner kroner yderst forsigtigt til en rente på tre procent, ville det give 13,5 millioner kroner i årligt afkast. Det ville jeg nok godt kunne klare mig med, siger Harry Aamand, der så samtidig også lige ville have givet sig selv 68 millioner kroner til at brænde af på sjov og ballade.

LÆS OGSÅ: Marie vandt kæmpestort i Lotto: Så mange penge bruger hun på at holde kæresten ude af spjældet

LÆS OGSÅ: Kæmpe lottogevinster får ikke danskerne til at kvitte jobbet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress