Af - 19/03-15 14:14; Opdateret: 20/03-15 11:13

Signe på 17 betaler familiens husleje med sit fritidsjobSigne på 17 betaler familiens husleje med sit fritidsjob

Signe Andersen har fritidsjob ved siden af skolen. Og lønnen sikrer, at Signe og hendes mor ikke bliver smidt på gaden, og at huset ikke ryger på tvang.

Bildstrecke im Grossformat »

Fra programmet "Danskerne på tvang" som sendes hver onsdag på TV2

Signe Andersen går i 2.G i Slagelse. Hun har et fritidsjob i Super Brugsen. Alt sammen helt normalt for en teenagepige.

Men i modsætning til de fleste af hendes jævnaldrende, så får hun ikke lommepenge. Og langt størstedelen af Signe Andersens løn fra hendes fritidsjob går til den fælles husholdning.

Onsdag aften rullede første afsnit af 'Danskere på tvang' henover skærmen på TV2, og her kunne man følge 49-årige Lone Torm og hendes datter, Signe, der kæmper mod en voksende gæld og en forestående tvangsauktion.

LÆS OGSÅ: Tusindvis af danskere får over 300.000 kroner om året i kontanthjælp

For siden hendes mor, Lone Torm, mistede sit job i 2013 har de været afhængige af Signe Andersens løn for at kunne betale regninger og undgå, at deres lille byhus i Korsør ryger på tvangsauktion.

LÆS OGSÅ: Barnestjerne gik glip af Oscar-festen: Jeg var for fattig til at købe billetten

- Jeg har det fint med, at de penge jeg tjener, bliver brugt på husleje og mad til min mor og jeg.

- Jeg er opdraget til, at man skal hjælpe hinanden, når man har kriser, siger Signe Andersen til metroxpress og fortsætter:

- Faktisk synes jeg, det er rart at få lov til at hjælpe. Selvfølgelig bliver forældre også glade, når man tømmer opvaskeren, men på den her måde får jeg lov til at gøre en forskel.

LÆS OGSÅ: Fattig mor stoppet af politiet, troede hun skulle have bøde...

Signe Andersen kan selvfølgelig godt blive lidt ærgerlig over, at hun ikke kan købe de ting, hun har lyst til, når hun ser det. Men så sparer hun op, og så bliver hun endnu gladere for de ting, hun køber, når hun har råd.

Men det kan være svært, når veninderne brokker sig.

LÆS OGSÅ: Fattig far måtte sælge huset: Men så købte han et skrabelod

- Det er lidt hårdt, hvis nogen snakker om, at de ikke fik en eller anden taske eller bluse. Så tænker jeg, at de overhovedet ikke skal pive. Men på den anden side så har de ikke en chance for at sætte sig ind i min situation, så nytter det ikke, at blive irriteret over det, siger Signe Andersen.

'Danskere på tvang' vises hver onsdag kl 20.00 på TV 2.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress