Af - 30/05-16 10:00

Emmanuel møder passagererne med smil og ’sort humor’Emmanuel møder passagererne med smil og ’sort humor’

Han elsker sit job som buschauffør og spreder godt humør blandt passagerne. Derfor er Emmanuel Kwesi Amonoo – eller ’Sort humor’, som han kalder sig selv – som den sidste i rækken nomineret til MX-læsernes Fællesskabspris 2016. I dag begynder læserafstemningen blandt de otte kandidater til MX-læsernes Fællesskabspris. Det er dig, der afgør, hvem der skal vinde. Stem her på siden.

Bildstrecke im Grossformat »
Emmanuel Kwesi Amonoo er nomineret til Fællesskabsprisen 2016 for altid at sprede godt humør blandt passagererne i busserne i Aarhus. - Det er aldrig kedeligt at køre i bus, når det er med buschauffør Emmanuel bag rattet. Han er nemlig en rigtig humørbombe og har altid overskud til at give et smil, en joke eller en hilsen med på vejen, hedder det i indstillingen. På de næste billeder kan du læse en kort præsentation af de i alt otte nominerede kandidater til MX-læserne Fællesskabspris 2016 Brian Sørensen, indehaver af Cafe Kaffegal i Aarhus, hvor han har ansat 20 psykisk sårbare personer. - Han er et super inspirerende menneske og formår at skabe positiv forandring for mange mennesker samtidig med, at han er en super dygtig social iværksætter, hedder det i indstillingen. Flora Ghosh, stifter af foreningen LIVa, som siden har udviklet sig til non-profit centret LivaRebab, der hjælper prostituerede og ofre for seksuelle overgreb med at komme videre i tilværelsen. - Flora Ghosh er vokset op med seksuelle overgreb, krig og svigt som barn i Bangladesh, hvor hun oprindeligt er fra. Hun kom til Danmark som 25-årig, og her blev hun uddannet som socialrådgiver(...). Hun er en kvinde der virkelig gør noget for sine medmennesker! hedder det i indstillingen. Jimmi Jørgensen, tidligere hjemløs og stofmisbruger, droppede stofferne og har af egen drift arrangeret juleaftener med fællesspisning for enlige og mindrebemidlede i Korsør. Arrangerer nu også fællesspisning for de mange asylansøgere i Korsør. - Jimmi Jørgensen skal vinde Fællesskabsprisen 2016, fordi han helt uselvisk gør et fantastisk stort stykke arbejde for sine medmennesker, som ikke har så stor en økonomi, hedder det i indstillingen. Rukhsana Bibi – eller bare Roxy på 48 år– har stablet klubben Pangæa på benene i det udsatte boligområde Blåkildegaard i Taastrup. Her hjælper hun områdets beboere med alt fra lektiehjælp og tolkning til udfyldning af papirer til det offentlige. - Roxy er et forbilledligt eksempel på, hvor meget én kvinde kan betyde for et helt boligområde, heddet det i indstillingen. Karina Fredensborg, leder af Musikskolen på Lolland, samler børn, unge og gamle om musikken på Lolland og åbner unges øjne for de mange muligheder, der er for at føre sine ideer ud i livet, selv om man bor i Udkantsdanmark. - Karina er med til at give børn og unge selvværd, og hun gør de unge stolte af at komme fra vores skønne egn, hedder det i indstillingen. Jørgen Mathiesen fra Favrskov er initiativtager til det lokale projekt Del Maden, som indsamler overskudsmad og uddeler den til mindrebemidlede i området. - Jørgen Mathiesen fra Del Maden fortjener Fællesskabsprisen 2016 for hans store arbejde mod madspild og madfattigdom! hedder det i indstillingen. Jens Bay (tv) og hans kompagnon Henrik Errebo (th) forsøger at skabe nyt liv i Kramnitse på Lolland, hvor de har opkøbt en nedlagt købsmandsbutik og forladt restaurant for at skabe nyt liv i lokalområdet. - Jens Bay og Henrik Errebo kæmper en brav kamp for at få vores lille Kramnitse ud af byens kedelige udvikling til sovesommerhus by, hedder det i indstillingen.

Emmanuel Kwesi Amonoo er nomineret til Fællesskabsprisen 2016 for altid at sprede godt humør til sine medmennesker i bussen.

- Ha, ha, ha. Nej, jeg vil vil ikke sige, hvor gammel jeg er, for så får jeg aldrig en ny kone, griner Emmanuel Kwesi Amonoo, da metroxpress fanger ham på telefonen for at overbringe ham nyheden om, at han er nomineret til Fællesskabsprisen 2016.

Det er netop fordi, at han har let til latter, og altid møder buspassagerne på linje 3A, 4A, 15 og 19 i Aarhus med en joke og spreder god stemning i bussen, at han er blevet nomineret.

- Det er aldrig kedeligt at køre i bus, når det er med buschauffør Emmanuel bag rattet. Han er nemlig en rigtig humørbombe og har altid overskud til at give et smil, en joke eller en hilsen med på vejen, hedder det i indstillingen.

Emmanuel Kwesi Amonoo – eller ’Sort humor’, som han kalder sig selv, efter han medvirkede i en revy-sketch med samme titel – har kørt bus i otte år, og han elsker sit job.

- Det er dejligt at kunne sprede en positiv stemning blandt passagererne, og det bedste ved mit job er, at jeg kommer i kontakt med så mange mennesker hver dag, siger han og tilføjer, at passagerne ofte får en hilsen som ’god arbejdslyst ’ eller ’god morgen med på vejen, når de stiger af eller på bussen

Emmanuel Kwesi Amonoo er ikke uvant med at høste hæder. Så sent som den 19. maj i år vandt han Midttrafiks pris som ’Bedste chauffør 2016’ og en check på 10.000 kroner.

Metroxpress forsøger igen, at vriste Emmanuels alder ud af ham.

- Jeg spørger lige konen. Nej, du kan skrive, at jeg er over 50, ha, ha, ha.


Se artiklerne om de syv øvrige nominerede til MX-læsernes Fællesskabspris 2016 nedenfor og afgiv din stemme i afstemningsboksen. OBS: Afstemningen slutter onsdag den 1. juni klokken 22.00


LÆS OGSÅ: Caféejer brygger for fællesskabet

LÆS OGSÅ: Flora favner danske prostituerede

LÆS OGSÅ: Jimmi droppede stofferne og valgte fællesskabet

LÆS OGSÅ: Roxy: - Jeg måtte kæmpe for, at de måtte gå til svømning

LÆS OGSÅ: Udkants-Karina samler Lolland om musikken

LÆS OGSÅ: Ung kontanthjælpsmodtager rystede Jørgen

LÆS OGSÅ: Jens og Henrik vil genrejse Kramnitse


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress