23/07-15 14:20

Dårligt sommervejr blæser Ikea mod nyt rekordregnskabDårligt sommervejr blæser Ikea mod nyt rekordregnskab

Indikator for forbrugertillid viser, at danskerne holder igen med store indkøb. Men ikke i Ikea, lyder det.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den danske sommer har i år vist sig fra det, som nogen vil kalde den dårligste side med blæst og kølige temperaturer. Men ifølge direktøren for Ikea Danmark, Dennis Balslev, kunne vejret ikke have været meget bedre.

- Netop nu har vi mere travlt end nogensinde. I maj, juni og juli har vi sat rekorder i vores omsætning. Det skyldes, det vi kalder Ikea-vejr. At danskerne ikke har fået en god sommer, giver travlhed hos os, som vi slet ikke havde regnet med, siger Dennis Balslev.

Alene i juli ligger salget i Ikeas danske butikker over sidste år med 16 procent.

- Vi slutter vores regnskab med udgangen af august, og alt tyder på, at vi får den bedste omsætning nogensinde og forhåbentlig også den bedste indtjening.

- Vores mål var, at omsætningen skulle vokse fire procent, men vi når formodentligt det dobbelte, siger Dennis Balslev.

LÆS OGSÅ: To børn dræbt af dette IKEA-møbel: Nu advarer firmaet forældre

LÆS OGSÅ: Folk går 'amok' over Ikeas smarte hundeparkering

Beskeden lyder samme dag, som Danmarks Statistik har præsenteret nye tal for forbrugertilliden - indikatoren for, hvordan de danske forbrugere ser på familiens og Danmarks økonomiske situation.

Og selvom danskerne overordnet ser positivt på økonomien, så vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren lyder minus 7,4, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 2,8.

Men det billede kan Ikea-chefen altså ikke genkende, for her er der godt gang i salget af kædens større produkter.

- Det gælder også de langvarige forbrugsgoder - de mere tunge møbler til køkkener og badeværelser og garderobeskabe. Det er faktisk det, der er mest fart på lige nu, hvis man kigger på varehusene.

- Der er nok mange danskere, der vælger at gøre noget ved deres bolig, når de nu ikke kan ligge på stranden, siger Dennis Balslev.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress