Af - 23/06-15 14:05

Luksus-iværksætter erkender vildledende priserLuksus-iværksætter erkender vildledende priser

Mine tilbud og førpriser på luksus-spiritus var vildledende, erkender den unge iværksætter Søren Bælum.

storybild

Den unge iværksætter Søren Bælum erkender nu, at hans priser og tilbud på luksusspiritus på Deluxlife.dk var vildledende. (Billede: PR-foto)

Den unge iværksætter Søren Bælum, som driver webshoppen Deluxlife.dk, erkender, at hans prismarkedsføring er vildledende. De vildledende førpriser på luksus-vodka, cognac og anden spiritus er nu taget af webshoppen.

LÆS OGSÅ: Luksus-iværksætter vildleder sin kunder

Det sker, efter at metroxpress har dokumenteret, at Søren Bælum i strid med markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens retningslinjer har brugt sine leverandørers vejledende priser som før-priser i sin annoncering, selv om leverandørernes vejledende priser ikke har været gældende på Deluxlife.dk.

Dermed er kunderne blevet vildledt til at tro, at de har købt varerne med en besparelse.

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet, så like MX PENGE her

I første omgang afviste Søren Bælum at have brudt reglerne med henvisning til, at han netop brugte leverandørernes vejledende priser som før-priser. Men forelagt reglerne, erkendte Søren Bælum mandag aften, at hans før-priser er vildledende, og at han derfor ville fjerne dem samme aften.

LÆS OGSÅ: 20-årig luksus-iværksætter afsløret i afgiftsrod

'Det hele vil blive bragt i orden i aften og vil ikke gentage sig, det sørger jeg for', skrev Søren Bælum i en mail til metroxpress.

Tirsdag formiddag var der imidlertid stadig vildledende tilbudsskilte på produkterne på Deluxlife.dk. Det salgsfremmende udtryk 'tilbud' må ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer kun anvendes, hvis købet er 'særlig fordelagtigt', og det er normalpriser ikke.

LÆS OGSÅ: Luksus-iværksætter i problemer - igen

Søren Bælum skrev tirsdag i en mail til metroxpress, at hans grafiker nu vil fjerne de vildledende tilbudsskilte på Deluxlife.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress